Forsker: Flere tænketanke er ikke nødvendigvis godt for demokratiet

Antallet af tænketanke i Danmark er vokset markant over de sidste årtier, og man taler mere og mere om den skjulte indflydelse, tænketankene har.

Derfor er der grund til at se nærmere på den politiske effekt, tænketankene har på samfundet.

Det mener Jesper Dahl Kelstrup, lektor på RUC og del af forskerholdet bag den del af Magtudredningen, som handler om aktører uden for det formelle politiske system.

Tænketankene stræber efter synlighed. Det gør det relevant at forholde sig til deres indflydelse og til, hvordan de bruger den politisk

Jesper Dahl Kelstrup
Lektor, RUC

”Nogle tænketanke bliver brugt meget konkret af beslutningstagerne til sparring. Men politikerne og offentligheden ved ikke altid, hvor præcise deres forslag er og hvor meget tænketankenes anbefalinger bliver afstemt med andre aktører. Det gør det relevant at forholde sig til deres indflydelse og til, hvordan de bruger den politisk," forklarer Jesper Dahl Kelstrup.

Det ikke er nyt, at politikere og andre beslutningstagere efterspørger sparring og input fra tænketanke. Men antallet af tænketanke er vokset. Det vurderes, at der i dag findes mellem 30 og 50 tænketanke i Danmark alt afhængig af, hvordan man definerer dem.

Samtidig er der begrænset gennemsigtighed med, hvem der finansierer tænketankene. Og deres kommunikation i grænselandet mellem objektiv viden og bestilt konsulentarbejde, kan gøre det uklart hvilke interesser tænketankene repræsenterer.

”Tænketankenes uafhængighed er vigtig, fordi de fremstiller sig selv som organisationer, der arbejder vidensbaseret frem for interessebaseret," siger Kelstrup.