Forsker efter fem års EUD-forskning: EUX’en skal ændres for at nå de politiske mål

MIDTVEJSSTATUS: Hvis det skal lykkes at få 30 procent til at tage en erhvervsuddannelse i 2025, kræver det ændringer af EUX-uddannelsen. Problemerne med EUX’en bør adresseres politisk og modellen gentænkes, vurderer forsker. 

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Hvis det skal lykkes at indfri de politiske målsætninger om, at 30 procent af grundskoleeleverne i 2025 skal påbegynde en erhvervsuddannelse, kræver det markante ændringer af EUX-uddannelsen. 

Sådan lyder et af hovedbudskaberne fra seniorforsker Peter Koudahl fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.  
Han har siden reformens ikrafttræden i august 2015 stået i spidsen for den gruppe af forskere, der har fået til at opgave at besvare spørgsmålet: Virker reformen af erhvervsuddannelserne?  

Og hvis svaret på det spørgsmål skal ende med at blive et ja, kræver det, at EUX’en, der kombinerer en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse, ændres, forklarer Peter Koudahl.  

”EUX’en har potentialet til at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. For idéen med uddannelsen er rigtig god. Men modellen bør gentænkes, hvis potentialet skal indfries,” siger Peter Koudahl. 

Fakta
OM EUD-REFORMEN:
Med reformen af erhvervsuddannelserne fra august 2015 blev et politisk flertal enigt om følgende mål for erhvervsuddannelserne:

- Andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, skal op på 25 procent i 2020. Den andel skal stige til mindst 30 procent i 2025.
- Andelen af elever, der fuldfører en erhvervsuddannelse, skal stige fra 52 procent i 2012 til mindst 60 procent i 2020 og mindst 67 procent i 2025.

I 2019 søgte 20,1 procent ind på en erhvervsuddannelse, mens 72 procent valgte gymnasiet.

En af årsagerne til, at søgningen til erhvervsuddannelserne er steget tre år i træk, er netop EUX’en. 

Uddannelsen, der kombinerer en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse og er adgangsgivende til de videregående uddannelser, står i skrivende stund for lige under en tredjedel af alle ansøgningerne.  

EUX’en har potentialet til at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. For idéen med uddannelsen er rigtig god. Men modellen bør gentænkes, hvis potentialet skal indfries.

Peter Koudahl
Seniorforsker, Vive

Sidste år var uddannelsen afgørende for, at der for andet år i træk kunne noteres en stigning i tilstrømningen til erhvervsuddannelserne, da søgningen til EUX’en tog et hop fra 30 procent til det nuværende niveau på 32 procent. 

Men EUX’en er på nuværende tidspunkt en succes inden for den samlede søgning til erhvervsuddannelserne – og ikke i bredere forstand, forklarer Peter Koudahl. 

”Man er lykkedes med EUX i den forstand, at flere griber muligheden for EUX, når de søger en erhvervsuddannelse. Men man er ikke lykkedes med at øge søgningen fra de gymnasiale uddannelser til EUX,” siger seniorforskeren.  

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Uddannelse

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024