Forsker: Piger får ofte højere karakterer end drenge. Det gjorde de også i 1931

De ministerielle prøver blev i årene 1915 til 1954 på initiativ af Undervisningsministeriet gennemført en gang om året i grundskolen indenfor dansksproglige færdighedsområder og regning. Elever i 14-års alderen på udvalgte skoler landet over deltog. Dokumentationen fra prøverne ligger i Rigsarkivet.

Parallelle forskelle

Lad os se lidt på prøverne i 1931 og deres resultater. De færdigheder, der blev afprøvet, omfattede indenfor det dansksproglige område ’genfortælling’ (skriftlig) af en kort historie, der blev læst op for eleverne. Der blev givet karakter for indholdet af elevernes genfortælling, sprogformen, ortografi og tegnsætning.

Prøvning i ’skriftlig regning’ omfattede syv mindre opgaver af forskellig sværhedsgrad. Besvarelserne blev bedømt på, om eleverne var nået frem til det rigtige resultat samt metoden. Også skrivning samt form og orden blev bedømt.

For næsten 100 år siden, kunne man se statistiske forskelle i karakterer de to køn i mellem - i en form der er parallel til det, man ser i dag.

Karen Egedal Andreasen
Lektor, Aarhus Universitet

Skalaen, der blev anvendt ved bedømmelsen, var den på den tid almindelige, der gik fra ug til slet. Hver karakter var tillagt en værdi fra 0 til 15. I alt deltog ved prøverne det år cirka 2000 14-årige elever, fordelt på de forskellige skoletyper, der var i perioden.

Ved prøven i 1931 udregnede man de gennemsnitlige fordelinger af karaktererne mellem de to køn. Beregningen fra prøverne i 1931 viser, at pigerne opnåede bedre karakterer i alle de dansksproglige elementer (genfortælling, ortografi, skrivning), samt desuden også i form og orden, mens drengene opnåede en gennemsnitlig karakter, en lille smule højere end pigernes i regning.

Lidt kort udtrykt kan man sige, at gennemsnittet af karakterne ved prøverne i grundskolen i de to faglige områder for knap 100 år siden udviser forskelle, der kan ses som parallelle til, hvad man ser i dag - og har set de sidste mange år. Dette sagt naturligvis med alle forbehold, hvad angår prøvernes form og indhold og andre betingelser, der kan få indflydelse på prøveresultater.

Nutidige forståelser af forskelle er udfordret

Men kan vi bruge kønsrelaterede karakterforskelle i næsten 100 år gamle prøveresultater blandt 14-årige til noget i dag? Ja, en del.

Forståelser af nutidige kønsrelaterede karakterforskelle, der søger begrundelse i en historisk bevægelse mod en mere moderne pædagogik, synes eksempelvis at blive udfordret, eller afkræver i al fald yderligere undersøgelser.

Vender man blikket mod kønsrelaterede forventningsstrukturer og deres eventuelle rolle, må man også konstatere, at disse i første dele af 1900-tallet var mindre differentierede, end det er tilfældet i dag, eksempelvis hvad angår typer af uddannelse og erhverv, man forbandt med de to køn.

At se sådanne paralleller eller ligheder i de statistiske opgørelser af forskelle i karaktererne mellem de to køn dengang og i dag er derfor interessante. Langt vanskeligere har det gennem tiden været at kunne påvise, hvilke forhold i skolens hverdag og praksis der måske styrker eller svækker sådanne forskelle.

I den kommende tid beskæftiger jeg og en kollega os yderligere med resultaterne fra 1930’ernes prøver, og vi håber, at det kan bidrage til yderligere forståelse af sådanne forhold.