R-lokalformand føler sig svigtet: Det var bedre, hvis Friis Bach havde opgivet sit mandat

Lokalformand for Radikale i Nordjylland kan ikke forstå Christian Friis Bachs skifte og kalder det et "svigt". Kjeld Lundager Jørgensen mener desuden, at Friis Bach burde overlade sit mandat til partiet.

Mandag blev nyheden om Christian Friis Bachs skifte fra Radikale til Venstre bekræftet af Friis Bach selv. 
Mandag blev nyheden om Christian Friis Bachs skifte fra Radikale til Venstre bekræftet af Friis Bach selv. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Jonas Wiinblad Overgaard

{{image:id:POSTION}}Det kom som en overraskelse, da Christian Friis Bach i sidste uge ringede og fortalte, at han ville skifte fra Radikale til Venstre. 

Sådan lyder det fra Kjeld Lundager Jørgensen, der er Radikales lokalformand i Nordjyllands Storkreds, hvor Christian Friis Bach er valgt til Folketinget med 1.489 personlige stemmer.

Mandag bekræftede den tidligere minister og mangeårige radikale politiker sit skifte til Venstre på Facebook.

Hvad tænker I om, at Christian Friis Bach har skiftet til Venstre?

"To ting. At han har meldt sig ud af Radikale Venstre er en ærgrelse og en skuffelse. Vi har haft et godt samarbejde med Christian, og vi synes, at han har repræsenteret os fint i Nordjylland," Kjeld Lundager Jørgensen til Altinget.

"Det med, at han har meldt sig ind i Venstre, havde vi ikke lige set for os. Men det har nok at gøre med hans historik og familiehistorie. Ja, den kultur, som de også har I det parti."

Forstår I hans argumenter for at skifte parti?

"Nej, det har vi svært ved. Radikale Venstre burde kunne rumme Christian også. Jeg havde ønsket, at han var blevet i partiet." 

Læs også

Burde opgive mandat

I har hjulpet Christian Friis Bach med at planlægge sin valgkamp. Og nu forlader han jer til fordel for Venstre. Hvordan har I det med det?

"Jamen, det er en form for svigt. Det bedste alternativ havde været, at han havde givet mandatet videre til førstesuppleanten på listen."

Christian Friis Bachs beslutning om at skifte til Venstre og beholde sit mandat betyder, at regeringen igen har sit indenrigspolitiske flertal, da SMV-regeringen igen har 87 mandater bag sig. Radikale har nu seks mandater i Folketinget.

Er der noget politisk, du tror, der har påvirket beslutningen?

"Nej, det har jeg ikke nogen kommentar på."

Svigt

Der har været meget diskussion om, om hvorvidt Radikale skulle gå i regering eller ej. Tror du, der har været noget intern uro efter valget, der gør, at han nu vælger at skifte?

"Jeg tror ikke, jeg kan tilføje noget til det, der ikke i forvejen er skrevet om den sag."

Føler I jer snydt oppe i Nordjylland?

"Jeg vil bruge ordet svigt." 

Læs også

Friis Bach: Jeg forstår frustrationen 

Altinget har foreholdt Christian Friis Bach kritikken, og han forstår frustrationen og følelsen af svigt, siger han.

"Jeg har stået bag så mange radikale kandidater og skrevet så meget politik. Men jeg håber også der er respekt for, at jeg har igennem mange år har arbejdet for den radikale sag," lyder det.

Du blev valgt oppe i Nordjylland som en del af Radikale. Tror du dine radikale vælgere føler sig svigtet, efter at du nu skifter til Venstre?

"Jeg arbejder for de samme ting, som jeg gik til valg på. Venstre har jo leveret på en regering hen over midten, og det var det, vi gik til valg på," siger han og tilføjer:

"Man jeg kan godt forstå, hvis nogen føler sig svigtet, men jeg håber, der er en forståelse for, at jeg kan skabe endnu større resultater, for det jeg gik til valg på ved at lave det her partiskift."

Lokalformand Kjeld Lundager Jørgensen havde gerne set, at Christian Friis Bach overdrog sit mandat til Radikale.

Men Christian Friis Bach kan med sit mandat "skabe nogle positive resultater, for det jeg gik til valg på med den platform, jeg nu skaber ved at indtræde i Venstre."

"Det Venstre, som nu har formet sig under Troels Lund og Stephanie Lose, er et Venstre, som jeg føler mig helt hjemme i. Og som jeg er formet af," siger han. 

Læs også

Vil ikke snakke poster og fremtid

Christian Friis Bach bliver ikke mere konkret, når Altinget spørger ind til, hvad han skal lave i Venstre.

Han understreger, at han ikke er blevet lovet nogen poster eller specifikke ordførerskaber.

Den nye venstremand vil heller ikke sætte ord på, hvilke dele af Venstres politik, han er mest uenig i. Men han understreger, at han står 100 procent bag den politiske linje i Venstre.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Friis Bach

MF (V), stifter, Warfair
cand.agro. (KVL 1992), ph.d. international økonomi (KVL 1996)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024