V-profil vil have lov til at skyde sæler, ulve og skarver

I landbrugsudvalget bliver en af de helt store opgaver ifølge Asger Christensen en kamp om, hvad den europæiske jord – eller det europæiske areal – skal bruges til.

Kampen om jorden

"Fødevareforsyningssikkerhed spiller en stadig større rolle i EU, men samtidig udspiller der sig en stadig tættere kamp om den jord, som vi skal producere fødevarer på. Jorden skal også bruges til infrastruktur, energiproduktion, vådområder og natur. Vi kommer til at skulle lave en arealplanlægning i EU på samme måde, som det også ligger i den danske grønne trepart," siger Asger Christensen.

Men kan vi ikke så rigeligt forsyne os selv med fødevarer i EU?

"Når vi tæller det hele med, kan vi faktisk kun lige – plus/minus – forsyne os selv. Heldigvis har vi jo en god logistik i Europa, men fødevareforsyningssikkerhed skal også ses i globalt perspektiv," siger Asger Christensen.

Han fremhæver Tyskland og Holland som eksempler på, at der er noget om snakken.

"Der er også områder, hvor man løber tør for vand. Det har de bl.a. oplevet i Tyskland, og i Holland er der en voldsom kamp om jorden i forhold til energiproduktion, mens det i Frankrig er forbudt at opstille solceller på marker, hvis der er et andet alternativ," siger Asger Christensen.

Visionsplan for europæisk landbrug

Da Ursula von der Leyen i juli blev genvalgt som formand for EU-Kommissionen, fremlagde hun i sin tale for EU-Parlamentet sine politiske retningslinjer for sit arbejde i de næste fem år. Talen indeholdt bl.a. et løfte om en visionsplan for europæiske landbrug og et løfte om at tilgodese de landmænd, som bidrager til at de europæiske målsætninger om at nedbringe udledningen af CO2.

For Asger Christensen var løftet om en visionsplan inden for de første 100 dage efter, at den samlede nye EU-Kommission er trådt sammen, en overraskelse, men en velkommen én af slagsen.

"Det havde jeg ikke set konturerne af overhovedet, men mange steder i Europa lider bønderne jo. I de nordiske landbrug er vi generelt set noget bedre stillet økonomisk end mange andre. Vi er bundet sammen af nogle fantastiske fælles selskaber, som de ikke har haft i andre lande, og så har vi været igennem en strukturel udvikling, som de slet ikke har været igennem i et land som f.eks. Frankrig. Hvis du kommer og siger der, at du vil have lov til at udvide med 500 dyr, så bliver du jo jaget over bjergkammen," siger Asger Christensen, der selv er landmand ved Kolding.

I det hele taget har årene i EU-Parlamentet, hvor han har siddet for Venstre siden 2019, fået Asger Christensen til at sætte stadig mere pris på, hvad han kommer fra.

"Desto mere jeg bevæger mig rundt i Europa, desto mere stolt bliver jeg over den nordiske model, hvor – som Grundtvig sagde – få har for meget og færre for lidt," siger han.

Dansk klimaafgifter eller EU-kvoter på landbrug

Von der Leyens ord om at belønne landmænd, der bidrager til at CO2-udledningen, ser Asger Christensen som oplagte at følge op på, også i lyset af den grønne trepart som regeringen indgik med landbruget, naturfredningsforeningen, industrien og fagbevægelsen kort før sommerferien.

Trepartsaftalen indfører som det første sted i verden en klimaafgift på dansk landbrug fra 2030. Aftalen indeholder dog også en passus om at tage højde for det, hvis der kommer europæisk regulering i landbrugets klimaudledning. Det kunne f.eks. være EU-kvoter på landbrugets CO2-udledning, som der allerede findes for industrien.

Jeg oplever, at der er bevægelse i tingene nu. Tidligere sagde man jo, at det var lettere at rejse til Månen end at få en fælles EU-løsning.

Asger Christensen
Venstre

Asger Christensen har hele tiden været fortaler for en europæisk løsning fremfor dansk enegang.

"Jeg kommer til at arbejde hårdt for en europæisk løsning. Jeg har hele tiden sagt, at det er et EU-spor, der skal forfølges, og jeg håber stadig på, at vi kan nå en fælles europæisk model. Og jeg oplever, at der er bevægelse i tingene nu. Tidligere sagde man jo, at det var lettere at rejse til Månen end at få en fælles EU-løsning," siger Asger Christensen.

Håber du på en EU-løsning inden 2030, så den danske klimaafgift måske slet ikke bliver nødvendig?

"Jeg vil ikke lægge mig fast på det ene eller det andet," siger Asger Christensen.

Endelig har han store forventning til det danske formandskab for EU i anden halvdel af 2025. Det vil være sammenfaldende med, at forhandlingerne om det næste flerårsbudget for EU’s landbrugsstøtte går i gang. Det er ifølge Asger Christensen en kæmpe fordel for Danmark og for dansk landbrug.

"Jeg glæder mig sindssygt meget til det danske formandskab. Det er simpelthen rigtig smart, at vi sidder for bordenden ved de forhandlinger," siger Asger Christensen.

Havet skal ikke være losseplads

På fiskeriområdet håber han i fiskeudvalget at kunne være med til at hjælpe trængte fiskere med større kvoter.

Det gælder i forhold til Brexit og i forhold til havbiologerne.

"Siden Brexit har der været et forfærdeligt forløb med briterne både på tobisfiskeri og i forhold til Nordsøaftalen, hvor fiskerne er blevet lovet nogle ting, som slet ikke holder, fordi de politiske aftaler, som blev indgået, ikke holder," siger Asger Christensen.

Samtidig er der ifølge ham et misforhold mellem fiskernes virkelighed og havbiologernes rådgivning, som bør løses.

Jeg kan jo blive harm over de store krydstogtskibe, der bare får lov til at åbne bundproppen, når de er ude på havet.

Asger Christensen
Venstre

Størrelserne af fiskekvoterne i EU baserer sig på havbiologisk rådgivning om fiskebestandene, men noget er galt, mener Asger Christensen.

"Jeg hører igen og igen fra både små og store fiskere, at der er en uholdbar uoverensstemmelse imellem, hvad de oplever, og hvad havbiologerne siger. Fiskerne fortæller f.eks., at der er masser af stenbidere og ål, mens biologerne siger, at de er ved at uddø," siger Asger Christensen.

Han har også store forventninger til den nye fiskeri- og havkommissær, som EU nu skal have. Tidligere har der kun været tale om en fiskerikommissær.

"Det forventer jeg mig rigtig meget af, for vi skal have en strategi for, hvordan vi både bruger og beskytter havet. Mange steder bliver havet også brugt som losseplads. Jeg kan jo blive harm over de store krydstogtskibe, der bare får lov til at åbne bundproppen, når de er ude på havet. Der ryger hormonforstyrrende stoffer og alt muligt andet, som vi mennesker udskiller, lige ud i havet," siger Asger Christensen.

Sammen med Morten Løkkegaard udgør Asger Christensen nu Venstre kun to medlemmer af EU-Parlamentet mod tre V-politikere i det gamle parlament. Netop han og Morten Løkkegaard har ikke altid været lige enige om EU-spørgsmål, der vedrører landbruget, men Asger Christensen føler sig sikker på, at de to får et godt samarbejde.

"Vi har en god dynamik og repræsenterer Venstre på forskellig måde. Det er perfekt," siger Asger Christensen.