Om  
Morten Løkkegaard
Johann Svane Jensen

V-profil i EU hyrer nye rådgivere

Den danske europaparlamentariker Morten Løkkegaard finder nye medarbejdere til kommunikationsopgaver samt udvalgs- og lovarbejde.

Morten Løkkegaard (V) ansætter Johann Svane, tidligere politisk chef for Dansk Iværksætter Forening, og svensk-finsk Emmi Piippo til sit hold i EU.
Morten Løkkegaard (V) ansætter Johann Svane, tidligere politisk chef for Dansk Iværksætter Forening, og svensk-finsk Emmi Piippo til sit hold i EU.Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Sophie Bavnhøj

Morten Løkkegaard, europaparlamentariker for Venstre, har fundet to nye medarbejdere til sit hold i Bruxelles. Fremover skal han også dele hverdag med Johann Svane og svensk-finsk Emmi Piippo, skriver europaparlamentarikeren på LinkedIn.

Johann Svane kommer fra en stilling som politisk chef for Dansk Iværksætter Forening og har tidligere været medlem af forretningsudvalget i Venstres Ungdom.

Emmi Piippo har på samme måde en fortid i politik blandt andet som rådgiver for Svensk Folkepartis partiformand og tidligere Europa-minister, Anders Adlercreutz, og har været ansvarlig for partigruppens EU-anliggender. Partiet repræsenterer det svensktalende mindretal i Finland. Hun er desuden tidligere formand for Svensk Ungdom i Helsinki og medlem af det europæisk-liberale ALDE-parti.

De nye kollegaer skal ifølge Morten Løkkegaard have ansvar for henholdsvis kommunikation samt udvalgs- og lovarbejde.

Morten Løkkegaard har været medlem af Europa-Parlamentet siden 2009 og er gruppeformand for Venstre i Parlamentet. I kølvandet på europaparlamentsvalget tidligere på året har den erfarne politiker fået en medlemsplads i udvalget for Industri, Forskning og Energi og stedfortræderpladser i udvalget for det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Økonomi- og Valutaudvalget. Han fortsætter som næstformand i gruppen Renew.

Læs også

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Løkkegaard

MEP (V), næstformand, Renew Europe, kommunalbestyrelsesmedlem, Gentofte Kommune, fhv. MF (V)
journalist (DJH 1988)

Johann Svane Jensen

Rådgiver for kommunikation, Morten Løkkegaard (V)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024