Grønlands nye sundhedsminister vil have bredt flertal bag sundhedsreform: “Vi har brug for et grundlæggende løft af hele sundhedsområdet”

Den første store opgave for Grønlands nye sundhedsminister Agathe Fontain bliver en længe ventet reform af et historisk presset sundhedsvæsen. Hun går efter et bredt forlig.

Agathe Fontain (IA) bliver den fjerde sundhedsminister i Grønland, siden valget i 2021.
Agathe Fontain (IA) bliver den fjerde sundhedsminister i Grønland, siden valget i 2021.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Marie Møller Munksgaard

Hvis den kommende sundhedsreform i Grønland skal få fat om roden af problemerne i et historisk presset sundhedsvæsen, er der brug for et bredt flertal bag.

Sådan lyder meldingen fra Grønlands nye sundhedsminister, Agathe Fontain (IA), få uger efter hun har overtaget posten fra Mimi Karlsen.

“Hverken sundhedsvæsenet eller samfundet som helhed har nogen interesse i at gøre sundhedsområdet til en politisk kampplads, hvor enkeltsager risikerer at dominere debatten og prioriteringerne,” udtaler Agathe Fontain i et skriftligt svar til Altinget og tilføjer:

“Vi har brug for et grundlæggende løft af hele sundhedsområdet, som skiftende regeringer kan stå bag.”

{{toplink}}
Læs også

I maj udkom en 356 siders lang betænkning fra Grønlands Sundhedskommission, der skal danne grundlag for arbejdet med sundhedsreformen.

Det vides dog endnu ikke, hvornår den grønlandske regering forventer at have en ny sundhedsreform klar.

Altinget skulle oprindeligt have lavet et interview med daværende sundhedsminister Mimi Karlsen (IA) om, hvad en ny sundhedsreform skal indeholde, hvad den vigtigste opgave er i det grønlandske sundhedsvæsen lige nu, samt hvornår ministeren forventer at præsentere konkrete politiske initiativer.

Tema: Et grønlandsk sundhedsvæsen i frit fald?

En brændende platform, der er historisk presset.

Vi kender beskrivelserne fra det danske sundhedsvæsen, men vender du blikket mod Grønland, viser tilstanden i det grønlandske sundhedsvæsen sig at være nået et endnu mere kritisk niveau end i Danmark.

I en ny betænkning kommer Sundhedskommissionen med 100 “nødvendige” anbefalinger til det grønlandske sundhedsvæsen, som understreger, at der er brug for handling nu og her.

Men hvorfor er problemerne sværere i Grønland? Og hvilke løsninger er der brug for?

I en artikelserie undersøger Altinget det grønlandske sundhedsvæsens væsentligste udfordringer og vilkår – og hvilke løsninger det kræver for at fremtidssikre sundhedsbehandlingen på Grønland.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024