Helle Thorning under hårdt angreb fra nobelprismodtager: Du sælger din troværdighed til Facebook

Norges kulturminister og den seneste vinder af Nobels fredspris rettede begge hårde angreb på Helle Thorning-Schmidt under en konference i Lillehammer. ”Du hvidvasker Facebook,” lød det blandt andet.

På en ytringsfrihedskonference blev der rettet hård kritik mod Facebook – og mod Helle Thorning-Schmidt for at bidrage til at ”sminke Facebooks image”.
På en ytringsfrihedskonference blev der rettet hård kritik mod Facebook – og mod Helle Thorning-Schmidt for at bidrage til at ”sminke Facebooks image”.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Jakob Nielsen

LILLEHAMMER – Facebook er en maskine, der ændrer folks adfærd, og hvis vi ikke får gjort noget ved det inden for meget få år, så er demokratiet i alvorlig fare.

Sådan lød advarslen fra den filippinske redaktør og modtager af Nobels fredspris Maria Ressa, som tirsdag deltog i en skarp og til tider uforsonlig debat om sociale medier med den forhenværende danske statsminister Helle Thorning-Schmidt. 

{{toplink}}

Sammen med den norske kulturminister Anette Trettebergstuen rettede nobelprisvinderen hård kritik mod Facebook – og mod den danske eks-politiker for at bidrage til at ”sminke Facebooks image”.

Helle Thorning-Schmidt forsvarede både sin egen rolle og de sociale medier.

”I gamle dage sad der bare nogle redaktører i et lukket rum og besluttede, hvem der skulle have en stemme. Nu kan langt flere få deres stemme hørt,” sagde hun.

 

Problemet er, at ytringsfrihed bliver brugt til at undertrykke andres ytringsfrihed

Maria Ressa
Redaktør, modtager af Nobels fredspris

Debatten fandt sted på sidstedagen af World Expression Forum – Wexfo – en nystartet konference med fokus på ytringsfrihed.

Konferencen tegnede generelt et dystert billede af vilkårene for det frie ord. Stadig flere lande indfører stadig flere restriktioner mod forfattere, journalister og menige borgere, der ytrer sig i det offentlige rum.

Helt galt står det til i Rusland, hvor mere end 300 medier er blevet lukket siden invasionen af Ukraine i februar.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024