Hvordan står det til i foreningsdanmark? Største og første tværgående foreningsundersøgelse i 14 år er skudt i gang
Det tre år lange forskningsprojekt skal blandt andet undersøge foreningers betydning for demokratiet, for velfærdssamfundet og for foreningsmedlemmers livskvalitet
Gitte Skotby-Young Ballenstedt
RedaktørFredag formiddag trykkede Malene Thøgersen, Senioranalytiker og ph.d. ved Videnscenter for Folkeoplysning, Vifo, send på en mail med 5.000 modtagere.
De 5.000 modtagere sidder i forskellige typer foreninger på Fyn, Langeland og Ærø. De har nu modtaget et spørgeskema og deres svar indgår – forhåbentlig – i den første større, tværgående foreningsundersøgelse siden 2010.
Der er i den offentlige og politiske debat store forventninger til, hvad foreninger kan løse af opgaver, og hvad man får ud af at være medlem
Malene Thøgersen
Senioranalytiker og ph.d., Vifo
Siden dengang har forskellige undersøgelser med jævne mellemrum stillet skarpt på idræts- eller sociale foreninger eller andre deludsnit.
I år er Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, for eksempel i gang med den store kortlægning af danskernes frivillige arbejde som blev gennemført sidste gang i 2020, og som beskæftiger sig med frivilligt arbejde i alle organiseringsformer.
Og tidligere i 2024 udgav Tænketanken Mandag Morgen undersøgelsen Hverdagsdemokrati i fokus, som på baggrund af data fra 10.000 danskere tog temperaturen på deltagelsen i forskellige typer hverdagsdemokratier.
Den aktuelle undersøgelser lægger sig på sin vis både imellem og på tværs af de ovennævnte og kigger bredt på alle slags foreninger fra politiske og kulturforeninger til sociale, idræts- og grundejerforeninger.
Det er jo dejligt med positive forventninger til foreningslivet, men er det så også realistiske forventninger?
Malene Thøgersen
Senioranalytiker og ph.d., Vifo