Jesper Zwisler tog springet mellem kommune og stat: "Det er min egen oplevelse, at jeg i dag står stærkere"

Jesper Zwisler har taget det jobskifte mellem offentlige sektorer, som flere nu opfordres til at prøve. Kommunaldirektøren er ikke i tvivl om at øget mobilitet vil styrke velfærdssamfundet, men han lægger heller ikke skjul på, at det var udfordrende at blive departementschef uden statslig erfaring i bagagen.

Jesper Zwisler skiftede i 2011 jobbet som kommunaldirektør ud med jobbet som departementschef i Socialministeriet, som han havde i cirka fire år. Nu er han igen kommunaldirektør, denne gang i Herlev Kommune.
Jesper Zwisler skiftede i 2011 jobbet som kommunaldirektør ud med jobbet som departementschef i Socialministeriet, som han havde i cirka fire år. Nu er han igen kommunaldirektør, denne gang i Herlev Kommune.Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Sine Riis Lund

Jesper Zwisler så det som en unik chance at blive departementschef i Socialministeriet tilbage i 2011.

Nu var der en chance for at komme "i førersædet" og designe “en virksom indsats på det sociale område”.

Derfor sagde han jobbet som kommunaldirektør i Frederiksberg Kommune op.

Dermed tilhører Jesper Zwisler et mindretal blandt de offentlige ledere.

Senest viser en undersøgelse fra forsknings- og analysecentret VIVE, at cirka 22 procent af det samlede antal ledere, som i perioden 2017 til 2021 skiftede job, foretog et sektorskifte.

“Der er for få ledere i Danmark, som tør skifte sektor – og for få, som tør rekruttere dem,” skriver medlemmerne af den nationale taskforce om ledermobilitet tirsdag i et indlæg på Altinget.

De har netop fremlagt 14 anbefalinger til at få flere ledere til at skifte job inden for den offentlige sektor.

Blandt forslagene er at overveje mål for mobilitet og sektorkendskab, at implementere praktikforløb for nye ledere og at lave en job- og kompetenceanalyse, når der skal ansættes nye ledere.

Jesper Zwisler tog tre konkrete ambitioner med sig ind i jobbet som departementschef. Han ville styrke den socialfaglige udvikling. Han ville sikre et stærkt og fagligt funderet tilsyn med de mange og små enkeltstående institutioner inden for det specialiserede socialområde. Og han ville styrke integrationsindsatsen i kommunerne.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024