Kan en branchestandard forbedre arbejdsmiljøet i ngo’er? Ja, mener en arbejdsgruppe, der nu går i gang med at lave en
Et nyt treårigt projekt skal sætte fut i handlingsdelen hos ngo'er, der ønsker bedre arbejdsmiljø. Tavlen er helt blank og rammerne helt frie og produktet kan ende som alt fra et charter til ngo-verdensmål for arbejdsmiljø. Sikkert er det dog, at udfyldningsdelen vil byde på kompromiser, dilemmaer og svære balancegange.
Gitte Skotby-Young Ballenstedt
RedaktørEn sygt usund cocktail af følelsesmæssig belastning, usikker finansiering og flydende grænser og roller.
Hvordan kan vi gøre det legitimt at tale om arbejdsmiljø, selvom man arbejder i en ngo og for en god sag?
Frederik C. Boll
Direktør, Ingerfair
Krydret med den krævende håndtering af frivillige og tilsat et skvæt af den særlige mentalitet fra arbejdspladser, hvor man arbejder for en sag og – som oftest – for nogen, der har det langt værre end en selv.
Sådan lyder en forsimplet udgave af den efterhånden velkendte opskrift på sløjt arbejdsmiljø i ngo-verdenen.
For vi mangler ikke mere viden om, hvilke onder, der indgår i den sygdomsfremkaldende cocktail, og for så vidt heller ikke om, hvad man kan gøre for at rette op på dårligdommene.
Men der mangler et afsæt for handling – og sådan et afsæt vil en gruppe ngo-repræsentanter sammen med k onsulenthuset Ingerfair nu forsøge at skabe.
Ingerfair er tovholder på et nyt projekt med startdato 1. oktober 2024, hvis overordnede mål er en branchestandard for psykisk arbejdsmiljø i ngo’er.
Arbejdsgruppen består foreløbig af:
- Civilsamfundets Brancheforening
- Kooperationen
- Dansk Magisterforening
- ISOBRO
- FriSe
- Dansk Live
- Center for frivilligt socialt arbejde, CFSA
- Civilasamfund i Udvikling, CiSU
Herudover skal gruppen udvides med et antal større og mindre ngo’er.
Ingerfairs direktør Frederik C.Boll lægger op til, at projektet i bund og grund starter med en hel masse spørgsmål: