Klimarådet arbejder på en arealanalyse: ”Det er ikke nogen nem ting, vi er i gang med”

Det var en omkalfatring af den danske arealanvendelse, da man i slutningen af 1700-tallet ophævede landsbyfællesskaberne for at give den enkelte bonde ansvar for dyrkningen af egne marker.

Det danske landskab blev markant ændret, og det det gled da heller ikke dengang ned uden en højlydt diskussion.
 
Fagchef i Klimarådet Jesper Sølver Schou, har taget den historiske begivenhed med i sit oplæg om den danske arealudfordring, som han leverede tirsdag foran hundredvis af kommunale embedsmænd ved Natur & Miljø 2023 i Kolding.  

”Man skal ikke læse mange bøger fra den tid for at vide, at det var forbundet med mange hårde diskussioner. Det er – på samme måde – ikke nogen nem ting, vi er i gang med i dag,” sagde Jesper Sølver Schou.
 
Han henviste til den udfordring som hele miljødanmark efterhånden taler om: Hvordan får vi plads til alle de ønsker om fødevareproduktion, byudvikling, mere vedvarende energi, større naturområder og mere infrastruktur, når hele landet allerede er i brug? Stort set alle er enige om, at der er behov for store ændringer. Men hvordan det skal ske er straks sværere.

Der er behov for nogle rimeligt hårde prioriteringer.

Jesper Sølver Schou
Fagchef, Klimarådet

 
Regeringen har problemstillingen på radaren og har både bebudet en visionsplan for landbruget samt en egentlig arealstrategi i denne valgperiode. Og i Klimarådet er de opmærksomme på, at de også er nødt til at overveje spørgmålet grundigt. 

I hvert fald kunne Jesper Sølver Schou fortælle, at rådet arbejder på en arealanalyse, der gerne skal se dagens lys i løbet af i år.
 
”Vi er Klimarådet og har derfor haft ret meget fokus på klima, og det der handler om energifremstilling og energisystemet. Så det er lidt noget nyt, at vi begynder at udvide blikket. Vores opgave er at se på klima, men vi vil gennem den her arealanalyse vise, at der er en væsentlig kobling til biodiversitet. Og at der er behov for nogle rimeligt hårde prioriteringer,” sagde Jesper Sølver Schou.
 
Selvom rapporten endnu ikke har set dagens lys, så havde Jesper Sølver Schou et par budskaber med til forsamlingen om, hvordan man i kommunerne bør tænke flere hensyn sammen.
 
For det første – påpegede han – er det vigtigt at huske, at selvom den specifikke placering af et klimaprojekt ikke er vigtigt i forhold til sparet CO2, så kan det geografiske element have stor betydning for miljø og natur.
 
Derudover mindede han tilhørerne om, at den danske regering har et mål om 110 procent CO2-reduktion i 2050. Derfor bør kommunerne allerede nu tænke i projekter, der ikke blot reducerer udledningen af CO2, men i projekter som samlet set trækker CO2 ud af atmosfæren, lød det.

Det er ikke helt let, og Jesper Sølver Schou efterspurgte i den forbindelse "et nyt mindset" i kommunerne, hvor man undersøger bredt, hvilke muligheder man har, når man nedlægger en miljøskadelig anvendelse af et areal.

Det er kke blot et valg mellem landbrug eller boliger, lød det:
 
”Hvis man eksempelvis konverterer et landbrugsareal eller byggeri til et andet formål, så kunne det jo være brugt til at give naturen mere plads,” sagde Jesper Sølver Schou og uddybede senere:
 
”Det handler om at få lavet nogle grundige konsulentvurderinger af, hvilke anvendelsesmuligheder der er på et givet areal, inden man laver nye projekter.”
 
Konferencen Natur & Miljø 2023 er arrangeret af KTC og Envina og løber ad stablen i Kolding tirsdag og onsdag.