L 79 (Kirkeministeriet)(Vedtaget)
Formålet med lovforslaget er, at revisionen af lov om trossamfund uden for folkekirken udskydes til folketingsåret 2023-24.
Lov om trossamfund uden for folkekirken (trossamfundsloven) trådte i kraft den 1. januar 2018 og indeholder en revisionsbestemmelse i folketingsåret 2022-23. Arbejdet med at etablere et erfaringsgrundlag er imidlertid ikke fuldt ud tilendebragt, da arbejdet har været sat i stå i efteråret 2022 på grund af folketingsvalget og den efterfølgende regeringsdannelse. Forud for fremsættelsen af et lovforslag om ændring af trossamfundsloven ønsker kirkeministeren en bred inddragelse af de anerkendte trossamfund, ved at der gives en passende lang høringsperiode af et kommende lovforslag. Det vurderes ikke, at det er muligt at nå at gennemføre denne proces, sådan at lovforslaget kan fremsættes og færdigbehandles i indeværende folketingssamling.
Lovforslag som fremsatLovforslag som vedtaget
---
Denne artikel er lavet automatisk baseret på dokumenter fra Folketinget. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl i teksten.