Om  
Henrik Vestergaard Stokholm

Landskendt gymnasierektor skal lede katolsk privatskole

Henrik Vestergaard Stokholm, der er rektor på Nyborg Gymnasium, bliver 1. oktober ny rektor på Niels Steensens Gymnasium i København. Han blev landskendt, da han gik på barrikaderne for en udvisningstruede elever. 

Henrik Vestergaard Stokholm blev landskendt, da han gik Nyborg Kommune på klinge og inviterede to udvisningstruede elever tilbage på skolen.
Henrik Vestergaard Stokholm blev landskendt, da han gik Nyborg Kommune på klinge og inviterede to udvisningstruede elever tilbage på skolen.Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Emilie Tilma

Henrik Vestergaard Stokholm skal være ny rektor på Niels Steensens Gymnasium i København.

Det skriver han i et opslag på LinkedIn

Stokholm har stået i spidsen for Nyborg Gymnasium de sidste ni år, og nu er han, ifølge ham selv, "et sted i livet, hvor jeg skal noget andet". 

Nu skal han stå i spidsen for det katolske privatgymnasie, Niels Steensens Gymnasie, der har til huse på Østerbro i København. Stokholm glæder sig til at tiltræde som rektor ved en "perle af en skole", der "har et menneskesyn, som går lige i maven på mig". 

Han tiltræder sin nye stilling senest 1. oktober.

Henrik Vestergaard Stokholm blev landskendt, da han først i 2018 og senere i 2021 gik i mod myndighederne i to sager med udvisningstruede elever på Nyborg Gymnasium. 

I 2018 valgte han at trodse Nyborg Kommunes afgørelse om at smide to somaliske piger ud af 10. klasse på gymnasiet, da de og deres familie stod til udvisning. Her besluttede Stokholm, at pigerne skulle komme tilbage på skolebænken. En beslutning, der dengang blev stærkt kritiseret af Carsten Kudsk fra Dansk Folkeparti, da han mente, at Stokholm misbrugte sin stilling som rektor i politisk øjemed.

Selv mente Henrik Vestergaard Stokholm at Kommunens behandling af de to piger var "uretfærdig". 

"Så med bestyrelsens opbakning har jeg sagt, at pigerne bare skal fortsætte deres skolegang. Og de er flittige og dygtige, så de har passet deres skole siden tirsdag," udtalte han dengang til TV 2

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Uddannelse

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024