Løkkegaard lobbyer for særlig grøn teknologi i Europa-Parlamentet: "Næste store danske eksporteventyr"

Biosolutions skal højere op på den EU-politiske dagsorden, mener Morten Løkkegaard og DI. Venstre-politikeren forsøger at sammensætte et netværk om biosolutions i Parlamentet. Det kan dog vise sig at blive svært.

<span>"Der er
ikke nogen argumenter imod at gå voldsomt ind i det nu. Det er en <i>no-brainer,"&nbsp;</i>siger Morten Løkkegaard om biosolutions.&nbsp;</span>
"Der er ikke nogen argumenter imod at gå voldsomt ind i det nu. Det er en no-brainer," siger Morten Løkkegaard om biosolutions. Foto: Arthur Cammelbeeck/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen

En dansk styrkeposition skal nu også være en europæisk styrkeposition.

Med det formål har europaparlamentsmedlem Morten Løkkegaard (V) taget initiativ til at oprette et tværpolitisk netværk – en såkaldt intergroup – hvor Europa-Parlamentet i samarbejde med lobbyister og interessenter skal samarbejde om biosolutions.

Teknologien, der udnytter biologiske processer til at tackle klima- og miljøudfordringer, er en af de helt centrale løsninger på Europas – og verdens – grønne omstilling, lyder det.

"Nu er biosolutions så langt fremme på den politiske dagsorden, at det giver mening at prøve at få samlet alle gode kræfter, der gerne vil gøre noget ved det," siger Morten Løkkegaard til Altinget.

"Biosolutions er en utrolig stærk dansk position. Vi har virksomhederne og den knowhow, der kan være med til at løse en stor del af problemerne på det grønne område. Det kan blive det næste store danske eksporteventyr," fortsætter V-politikeren.

Dét er Sofie Carsten Nielsen fra Dansk Industri helt enig i.

Den tidligere radikale politiske leder arbejder i dag for at fremme biosolutions i regi af sin stilling som underdirektør i DI.

I den forbindelse har hun sat sig i spidsen for en alliance bestående af erhvervsorganisationer fra 11 EU-lande, der sammen presser på for, at EU skal prioritere biosolutions yderligere.

"Vi skal have fokus på de barrierer, der er for biosolutions, så det bliver tydeligt for Parlamentet og Kommissionen, at vi har travlt," siger Sofie Carsten Nielsen.

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024