LOKK: Ny takstmodel risikerer at underminere den faglige kvalitet på landets krisecentre

Laver man en generisk takstmodel, kan det få store økonomiske konsekvenser for mange krisecentre, hvis den økonomiske drift i forvejen er hårdt klemt og ofte også beror på støtte fra frivillig arbejdskraft for at få tingene til at hænge sammen.

Derfor er det vigtigt, at udviklingen af en ny takstmodel sker i tæt samspil og dialog med de relevante parter, der har en bred indsigt i krisecentersektoren på nationalt plan.

Invester i kvalitet

Det stigende antal etablerede krisecentre afspejler en stigende efterspørgsel fra voldsudsatte til at få ophold på landets krisecentre.

En af flere forklaringer på denne tendens er, at partnervold og vold i nære relationer har fået et større politisk og samfundsmæssigt fokus.

Partnervold og vold i nære relationer har fået et større politisk og samfundsmæssigt fokus.

Laura Kirch Kirkegaard
Direktør, LOKK

Man kan godt argumentere for, at det er positivt, at vi ser flere voldsudsatte søge hjælp og støtte på krisecentrene til at bryde fri af volden.

Men en voksende krisecentersektor taler også ind i et stadigt voksende behov for at sikre, at de mange voldsudsatte rent faktisk modtager den helhedsorienterede, voldsfaglige kerneydelse, de har behov for og ret til ifølge serviceloven.

Derfor må en strammere økonomisk styring af sektoren ikke ske uden en samtidig investering i den faglige kvalitet på landets krisecentre.

Det kan man gøre ved at udvikle fælles faglige normer og kvalitetsmodeller for arbejdet med voldsudsatte kvinder, mænd, personer og børn på landets krisecentre.

Et arbejde som LOKK allerede er i gang med og gerne fortsat vil løfte i samarbejde med de relevante aktører. 

Det er en helt nødvendig og i øvrigt også bæredygtig samfundsinvestering, som er mere relevant end nogensinde før.