Minister i samråd: Havde kendskab til ekstraregning for afskaffelsen af store bededag

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) var opmærksom på, at adfærdseffekterne – og dermed en ekstra udgift på 200 mio. kr. – ved afskaffelsen af Store Bededag ikke fremgik af de økonomiske bemærkninger til lovforslaget, da det blev fremsat i folketinget i 2023.

”Det vidste vi jo alle sammen, allerede da vi behandlede store bededag, fordi det stod ikke i økonomitabellen,” fortalte ministeren under samrådet, da hun blev spurgt om, hvornår hun blev bevidst om, at man ikke havde inkluderet adfærdseffekterne i lovforslagets økonomiske bemærkninger.

I økonomitabellen i de økonomiske bemærkninger havde man kun angivet provenuet for lovændringen efter skat og tilbageløb, men ikke en engangsudgift på 200 mio. kr. i 2026 som følge af adfærdsændringer.

Alligevel kom den ekstra udgift bag på Beskæftigelsesudvalget, som først i februar 2024 blev bekendt med, at Beskæftigelsesministeriet, oven i de øvrige beregninger, forventede en negativ adfærdseffekt.

Kutyme i beskæftigelsesministeriet

Ane Halsboe-Jørgensen fortalte på samrådet, at det er normal kutyme i Beskæftigelsesministeriet at medregne adfærdseffekter i sine økonomiske fremstillinger.

Ifølge ministeren burde man også have medtaget adfærdseffekterne i de økonomiske bemærkninger til lovforslaget om afskaffelsen af Store Bededag:

”Jeg synes at det ville have været mere retvisende i forhold til den gængse praksis på beskæftigelsesområdet, hvis der også havde været adfærdsberegninger inde i den tabel i de økonomiske bemærkninger til det første lovforslag,” sagde ministeren.

Når det ikke var tilfældet, skyldtes det en faglig vurdering fra embedsværket og ikke en politisk beslutning, understregede hun.

”Det her er et teknisk område og beror på faglige vurderinger,” fortalte ministeren og fortsatte: ”Det er ikke noget, jeg som minister er direkte involveret i”.