Studerende med mellemøstlig baggrund og wokeister nedbryder universiteterne indefra

Men det er heller ikke deres skyld alene.

For universiteterne er ikke længere højborge for åben debat og kritisk tænkning. For længst er universiteterne blevet et sted for safe spaces (for alle andre end jøder) snarere end åben debat. Hvordan ledelserne handler i den næste tid vil blive afgørende.

Blot dage efter terrorangrebet 7. oktober besluttede en eller flere personer, at det var på sin plads med lidt Israel-kritisk og antisemitisk hærværk. Det foregik på Københavns Universitets toiletter, og på et whiteboard i et forelæsningslokale tegnede de (eller forsøgte på det) et stort hagekors.

Universiteterne må vælge imellem værdikamp og værdiløshed.

Astrid Johanne Høg

På det tidspunkt var ofrenes kroppe tilbage i Israel dårligt blevet kolde. Men fra KU's vicedirektør var reaktionen skuffende. TV 2 kunne ikke få vicedirektør Jasper Steen Winkel til at tage afstand fra hagekorset som symbol. I stedet svarede han:

"På universitetet skal der være plads til alle synspunkter – uanset politisk overbevisning, religion, køn eller etnicitet, så længe de holder sig inden for dansk lov."

Og han nåede det ikke nærmere end at fordømme hærværket:

"I det konkrete tilfælde er der tale om hærværk, hvor en ukendt person blandt andet har tegnet hagekors i et undervisningslokale. Det tager vi afstand fra, og det blev fjernet, så snart vi hørte om det."

Fodslæbende gik Københavns Universitet efter TV 2-interviewet ud og fordømte hagekorset på X. Men det er ikke det store, er det?

Vi ved, at Konservative Studerende på SDU mange gange oplevede, at israelske flag blev fjernet fra opslagstavlen og erstattet med palæstinensiske flag. Her kunne man måske mene, at der var tale om en politisk protest og ikke antisemitisme.

Som samfund troede vi, at det var et mål for succesfuld integration, når ikke-vestlige personer kom ind på universitetet. Men i stedet er det dem, der er ved at forandre universiteterne.

Astrid Johanne Høg

Men så er der Darias eksempel. Jeg talte i mit eget radioprogram med Daria Poliakova, der er postdoc i matematik og har jødisk baggrund. Hun forsøgte at hænge en davidsstjerne op, der blev fjernet. Hun prøvede derefter i stedet at hænge ordene "Nej til jødehad" op, der også blev revet ned.

Nu er plakater til universitetsvalget så blevet hængt op, men for én kandidats vedkommende har de ikke kunnet hænge i fred. På én af plakaterne af en kandidat fra Konservative Studerende på SDU er der skrevet:

"Jeg slog ham, han blev bortvist", imens der på en anden er skrevet "Støtter folkedrab".

Hærværket viser tilbage til et bestemt optrin. En filmoptagelse viser, hvordan en gruppe studerende med anden etnisk baggrund skændes med en ung kvinde med rødt hår.

En af de etniske studerende fører ordet og er højrøstet. Han vil fjerne et israelsk flag fra en opslagstavle, der tilhører Konservative Studerende. Det vil kvinden med det røde hår ikke tillade.

"Hvad er dit navn? Hvad hedder du? Du skal ikke skubbe til mig," siger han, imens han tårner sig op over kvinden. Kvinden hedder Laura Guldager, og det er hendes valgplakat, der efterfølgende er blevet vandaliseret.

Det vestlige universitet står ved en skillevej. Ledelserne må tage stilling til, om de vil give efter for identitetspolitiske krav, og til hvordan de håndterer den nye, antidemokratiske strømning.

SDU bør melde ud, at alle, der fjerner lovligt ophængte politiske ytringer, bliver bortvist.

Astrid Johanne Høg

Som samfund troede vi, at det var et mål for succesfuld integration, når ikke-vestlige personer kom ind på universitetet. Men i stedet er det dem, der er ved at forandre universiteterne. Eksempelvis igennem deres egne studenterforeninger MENAPT-studerende på SDU og Muslim Student Association på KU.

De to foreninger har netop afholdt næsten ens arrangementer, hvor tilhørere sætter sig kønsopdelt i salen for at lytte til foredrag om Israel-Palæstina-konflikten, og hvor nogle oplæg var decideret historieforvanskning, grænsende til det konspiratoriske.

Eksempelvis fortalte én oplægsholder, at jøder udnytter Holocaust-tragedien i zionismens tjeneste til at forlange tjenester fra Vesten.

Der er dog håb. SDU-rektor Jens Ringsmose har meldt ud, at studenterforeningen MENAPT-SDU ikke vil få ledelsens opbakning til at afholde et lignende arrangement på campus en anden gang. Det er dog en balancegang, han begiver sig ud i.

Til P1 morgen 18. december kalder Ringsmose det selv "liberalismens paradoks". Som en liberal institution må SDU tillade divergerende holdninger i meget vidt omfang. Men han mener dog, at de kønsopdelte tilskuere og manglen på debat efterfølgende medvirker til, at ledelsen objektivt kan begrunde sin beslutning.

Han har også meldt sig ind i debatten om antisemitisme med et indlæg i Politiken og dermed markeret, at han som rektor ikke er et tomt jakkesæt, men en leder med værdier, som det er værd at kæmpe for, når de bliver udfordret.

Når han nu er i gang, er der angiveligt en stor gruppe af studerende, der har været med til at fjerne de israelske flag fra opslagstavlerne på SDU. Det er nok de samme, der vandaliserer plakater.

Det er helt sikkert nemmere at fortsætte bevægelsen hen imod at blive en opbevaringsanstalt for unge på overførselsindkomst uden værdier.

Astrid Johanne Høg

SDU bør melde ud, at alle, der fjerner lovligt ophængte politiske ytringer, bliver bortvist. Hvis man ikke kan rumme, at andre bruger deres ytringsfrihed, er man simpelthen ikke værdig til at gå på universitetet.

Dernæst kommer en klar stillingtagen til fremtidige identitetspoltiske krav fra den anden antidemokratiske studentergruppe, wokeisterne, der også vil lægge et øget pres på institutionen i de kommende år. Jeg har håb for SDU.

Københavns Universitet afventer vi stadig. Det er helt sikkert nemmere at fortsætte bevægelsen hen imod at blive en opbevaringsanstalt for unge på overførselsindkomst uden værdier.

Universiteterne må vælge imellem værdikamp og værdiløshed.