Ny analyse: Mere end 40 procent af gasforbruget dækkes af biogas i 2025

På et enkelt år er mængden af biogas i gasnettet tæt ved fordoblet, viser ny rapport fra Evida, der giver Danmark ”førertrøjen i biogas” i Europa. Klimarådet og energiprofessor ser dog med skepsis på at udvide gasnettet.

Biogasanlægget GrønGas Vrå syd for Hjørring producerer biometan fra cirka 250.000 tons gylle årligt, der ellers ville være havnet som ubehandlet gødning på landmændenes marker. Biogasanlægget er direkte tilsluttet det danske gasnet.
Biogasanlægget GrønGas Vrå syd for Hjørring producerer biometan fra cirka 250.000 tons gylle årligt, der ellers ville være havnet som ubehandlet gødning på landmændenes marker. Biogasanlægget er direkte tilsluttet det danske gasnet.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Der har været fart på den danske biogas, siden der i 2014 lidt uden for Hjørring blev åbnet for hanerne til det første biogasanlæg, som var koblet til det landsdækkende gasnet.

På syv år er 49 andre biogasanlæg kommet til, og tilsammen står de 50 anlæg nu for 20 procent af den gas, som strømmer i gasnettet.

Udviklingen forventes ifølge de nyeste fremskrivninger kun at fortsætte, og i en ny analyse fra Evida sammenlignes det danske ”biogaseventyr” med vores europæiske naboer, hvor antallet af biogasanlæg også stiger i disse år.

Og synes man, at biogas er sagen, så er der flotte danske tal:

For ser man på, hvor meget biogas, der er i gasnettet målt per indbygger, så er Danmark ret suverænt nummer et, langt foran nummer Sverige og Tyskland på de efterfølgende pladser.

”Siden de første biogasanlæg blev koblet på gasnettet i 2014 har vi allerede opnået, at en femtedel af naturgasforbruget er erstattet med biogas. Det er en udvikling, der er til at tage at føle på, og som er et solidt bidrag til at nå 70 procents CO2-reduktion i 2030,” siger driftsdirektør i Evida, Søren Hylleberg Sørensen.

Fordobling på et år
Det er særligt de seneste to år, der er sat turbo på biogassen.

I Evidas rapport fremgår det, at fra udgangen af 2019 til udgangen af 2020 steg andelen af biogas i gasnettet fra 11 procent til 21,2 procent. Altså groft sagt en fordobling på et enkelt år. 

Jeg er stor fortaler for biogas, men jeg ser også en voldsom risiko i, at vi binder os til et for højt forbrug af gas.

Brian Vad Mattiesen
Professor i energiplanlægning, Aalborg Universitet

Tallene dækker over, at der i 2019 blev koblet rekordmange nye biogasanlæg på gasnettet, men at de først i 2020 for alvor fik gang i produktionen.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024