Ny formand og næstformand for Danske Professionshøjskolers formandskollegium
Peter Sørensen træder af som formandskabets formand, mens Jens Stenbæk bliver ny formand, og Poul Erik Madsen er ny næstformand.
Max Læbo Wulff
RedaktionsassistentJens Stenbæk, der til daglig er bestyrelsesformand for Professionshøjskolen Absalon, er valgt som ny formand for Danske Professionshøjskolers formandskollegie, mens Poul Erik Madsen, som er bestyrelsesformand for UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, er valgt som ny næstformand.
Det skriver Danske Professionshøjskoler i en pressemeddelelse.
Samtidig trådte Peter Sørensen tilbage fra formandsposten, som han har siddet på de sidste tre år. Peter Sørensen er desuden bestyrelsesformand for Professionshøjskolen VIA og borgmester i Horsens Kommune.
Formandskollegiet består af formændene for bestyrelserne fra landets seks professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt Maskinmesterskolen København.
Danske Professionshøjskoler har ligeledes et rektorkollegie, der består af professionshøjskolernes rektorer.