Ny Novo-indsats: Investorer skal tjene penge på at hjælpe flygtninge

Novo Nordisk Fonden bevilger 20 millioner kroner til ny model, hvor investorer kan tjene penge på at hjælpe flygtninge. Fonden indrømmer, man er ude på ukendt land med den nye konstruktion, men håber at kunne skabe stor impact.

Novo Nordisk Fonden har bevilget 20 millioner kroner til et nyt koncept, hvor investorer kan tjene penge på flygtninge via såkaldte udviklingsobligationer.
Novo Nordisk Fonden har bevilget 20 millioner kroner til et nyt koncept, hvor investorer kan tjene penge på flygtninge via såkaldte udviklingsobligationer.
Rasmus Dahl Løppenthin

Novo Nordisk Fonden har bevilget 20 millioner kroner til en ny finansieringsmodel for nødhjælp, hvor investorer får mulighed for at tjene penge på at hjælpe flygtninge.

"Det en spændende, ny investeringsform. Og vi regner med, at vi kan få et rigtigt stort impact ved at gøre det på den her måde," siger Hanna Line Jakobsen, der er senior vice president i Novo Nordisk Fonden.

Udover Novo Nordisk Fonden er IKEA Fonden og det norske agentur for udviklingssamarbejder, Norad, også partnere i projektet, der i alt sikrer en bevilling på 88 millioner kroner.

Samtidig har man tiltrukket internationale investorer, så man kan hjælpe i alt 4300 flygtninge med blandt andet at få en uddannelse og kunne starte op som mikroiværksættere.

Det ville være rigtig positivt, hvis vi kan tiltrække nye investorer, så vi udvidder lagkagediagrammet af aktører, der tager et humanitært ansvar.

Hanna Line Jakobsen
Senior vice president, Novo Nordiske Fonden

Kan få afkast på op til fem procent
Projektet adskiller sig fra traditionelle bistandsindsatser ved, at investorerne køber såkaldte udviklingsobligationer, som kan give dem et afkast på op til 5,1 procent, hvis det lykkes at skabe tilstrækkeligt med målbar fremgang for flygtningene i projektet. Afkastet finansieres af fondene, der også dækker 80 procent af investorernes tab, hvis indsatsen ikke får den ønskede effekt.

Hanna Line Jakobsen håber, at modellen kan bringe nye spillere på banen i verdens brændpunkter, hvor der fattes penge.

"Det ville være rigtig positivt, hvis vi kan tiltrække nye investorer, så vi udvider lagkagediagrammet af aktører, der tager et humanitært ansvar," siger Hanna Line Jakobsen.

Men selvom investeringsmodellen er alternativ, vil Novo Nordisk Fonden bestræbe sig på, at flygtningene ikke oplever nogen forskel.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024