Overblik: Det mener centrale aktører om at ændre budgetloven
TEMADEBAT: Altingets debat om budgetloven er slut. Her er et overblik over deltagernes debatindlæg.
Rasmus Straka Skjødt
DebatredaktørEn rigid spændetrøje eller et stjerneeksempel på økonomisk styring.
Meningerne om budgetloven er delte. Den blev vedtaget i 2012 af S-R-SF-regeringen, og den stillede krav om, at det årlige strukturelle offentlige underskud højst må udgøre 0,5 procent af BNP.
I dag er budgetloven igen blevet et varmt politisk emne. For regeringen har sat dato på, hvornår en forestående evaluering af loven vil føre til ændringer, og et nyt lovforslag forventes fremsat til februar.
Derudover anbefalede vismændene i Det Økonomiske Råd i oktober i en rapport, at budgetloven skal justeres for at give mulighed for, at staten kan have større midlertidige underskud. Blandt andet bør regeringen og Folketinget enkelte år kunne fravige fra underskudsgrænsen på 0,5 procent af BNP.
Men skal budgetloven ændres? Det spurgte Altinget Kommunal om i en temadebat, hvor en række centrale aktører fik ordet.
Her får du et overblik over deltagerne og deres hovedbudskaber:
Budgetlovens underskudskrav er langt strammere end finanspagtens krav, mente Lars Andersen og Jon Nielsen, der er direktør og senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). "Derfor bør vi bede EU om lov til at droppe underskudskravet eller i det mindste lempe kravet til det, som finanspagten tillader," skrev de.
Læs indlægget her.