Privatskoler får flere elever i klasseværelserne

Lærere på landets grundskoler har gennemsnitligt fået en elev mere at undervise gennem de seneste år. I perioden fra 2009 til 2014 er den såkaldte klassekvotient steget med 5,6 procentpoint, så en gennemsnitlig skoleklasse har lige under 21 elever. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der også viser en forskel mellem folkeskoler og frie grundskoler. 

Udviklingen
Selvom privatskoler, lilleskoler og friskoler har færre elever end folkeskoleklasser, så er elevtallet her vokset hurtigere end i folkeskoleklasserne gennem de seneste år. Fra 2012 er antallet af elever i folkeskolens klasser stagneret, mens elevtallet for frie grundskoler er steget efter en periode med en stabil klassekvotient. 

Ifølge Danmarks Privatskoleforening hænger de mere fyldte klasselokaler sammen med nedsættelsen af statstilskud til frie grundskoler.

Statsstøtte 
Nedsættelsen af statsstøtte til de frie grundskoler startede under den tidligere VK-regering og er blevet videreført af den nuværende regering trods løfter om det modsatte. Dette har bevirket, at statsstøtten - også kaldet koblingsprocenten – siden 2010 gradvist er faldet fra 75 til 71 procent i dag.

”Skolerne har to svar på det lavere tilskud; enten at sætte forældrebetalingen op eller at forhøje elevtallet i klasserne. Når tilskuddet er faldet, så har nogle privatskoler valgt at tage flere elever ind som hjælp i en økonomisk svær tid,” forklarer formanden for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst.

Formanden er dog ikke bekymret for stigningen fra 17 til 18 elever i klasserne og mener, at der først vil være grund til bekymring for undervisningskvaliteten, hvis der var tale om en stigning til 25-30 elever per klasse, eller hvis klasselokalerne fysisk ikke kunne rumme flere elever.

Når tilskuddet er faldet, så har nogle privatskoler valgt at tage flere elever ind som hjælp i en økonomisk svær tid.

Kurt Ernst
Formand for Danmarks Privatskoleforening

Øget forældrebetaling
Til gengæld er Kurt Ernst bekymret for den øgede forældrebetaling, som på Danmarks Privatskoleforenings skoler er blevet øget med over 30 procent i de seneste 4-5 år. En højere forældrebetaling er problematisk og kan have social slagside, mener han:

”Det er en slags boomerangeffekt, når politikerne sænker støtten og samtidig klandrer privatskolerne for at være for dyre. Det skal ikke være pengene, der er incitament for skolevalg, men kvaliteten og de andre muligheder, man kan få ved en fri grundskole. Politikerne er selv med til at gøre privatskoler dyrere,” siger han.

Statistikken peger ikke mod, at forældre vælger frie grundskoler fra grundet de sidste års udvikling mod flere elever i klasserne eller øget forældrebetaling. Kurt Ernst ser det heller ikke som en aktuel bekymring, at forældre vælger privatskolen fra. Hvis fri- og privatskolernes eneste mulighed dog skulle blive at øge forældrebetalingen, ser han grund til bekymring: