Regeringen præsenterer uddannelsesudspil 8. oktober
Regeringens længe ventede reformer af professionsuddannelserne og ungdomsuddannelserne bliver præsenteret sammen d. 8. oktober, erfarer Altinget.
Chris Lehmann
RedaktørSigne Løntoft
RedaktørRegeringens er på trapperne med store politiske reformudspil på uddannelsesområdet.
De længe ventede udspil om professionsuddannelserne og ungdomsuddannelserne blive præsenteret samlet den 8. oktober.
Det kan Altinget bekræfte på baggrund af samtaler med flere kilder tæt på Christiansborg.
Præsentationen er planlagt til dagen før regeringens uddannelsespolitiske topmøde 9. og 10. oktober i Odense. På topmødet deltager regeringstoppen og flere ministre.
De to reformer er de sidste brikker af SVM-regeringens reformprogram på uddannelsesområdet, der også har omfattet folkeskoler og universiteter.
Målet med reformen af de gymnasiale ungdomsuddannelser er at få dem til også at bygge bro til erhvervs- og professionsuddannelser i stedet for – som i dag – udelukkende at skulle forberede eleverne til videregående uddannelser.
Det forventes at betyde forandringer af erhvervsuddannelserne, hf, de gymnasiale ungdomsuddannelser og muligvis 10. klasse.
Professionsuddannelserne skal løftes i kvalitet, så den årelange tendens med faldende optagetal bliver vendt.