SF om flere ansatte til presset PPR: ”Man kan få meget forebyggelse med relativt få midler”

De ti procent hårdest ramte PPR-afdelinger i kommunerne får flere penge på finansloven til at hjælpe børn i mistrivsel. For SF handler det om at bevise over for Finansministeriet, at det betaler sig at investere i forebyggelse.

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Børn skal hurtigere have hjælp, når de viser tegn på mistrivsel eller behov for ekstra støtte i skolen eller børnehaven.

Partierne bag finansloven har derfor samlet set fundet 290 millioner kroner over de næste fire år til PPR-afdelingerne i de kommuner, hvor der er størst behov for flere psykologer til at hjælpe det pædagogiske personale med at forebygge mistrivsel.

SF har haft forebyggelse af mistrivsel og nemmere adgang til hjælp og udredning som en af partiets vigtigste dagsordener til finanslovsforhandlingerne.

”Jeg hører fra lærerne og pædagogerne, at PPR har frygteligt travlt. For når lærerne ser børn, der mistrives, og gerne vil have støtte fra PPR, så får de at vide, at de kan stille sig op i køen,” siger SF’s børneordfører, Jacob Mark, og fortsætter:  

”Derfor var vores vurdering, at man kan få meget forebyggelse med relativt få midler ved at styrke PPR i kommunerne.”

Man kan få meget forebyggelse med relativt få midler ved at styrke PPR i kommunerne.

DR kunne i 2021 fortælle om lange ventetider i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), hvor forældre til børn med tegn på mistrivsel måtte vente fire måneder eller mere på hjælp fra den pædagogiske og psykologiske rådgivning.

Senere samme år blev partierne bag finansloven derfor enige om at kortlægge udfordringerne i PPR.

Kortlægningen udkom i sommer og konkluderede, at der har været en stigende efterspørgsel efter hjælp, og at fire ud af fem PPR-ledere har oplevet stigende ventetider det seneste år. 

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024