Tænketank: Uheldig tendens rammer særligt love om digitalisering

Tidligere lovforslag om varmechecks, loft over huslejestigninger og datasamkøring til at forudsige borgeres risiko for at blive langtidsledige har en uheldig fællesnævner.

Det er eksempler på konsekvensanalyser fra ministerierne, der ikke fyldestgørende oplyste folketingspolitikere om mulige negative konsekvenser ved at gennemføre lovforslagene.

Og der er tale om et mere generelt problem, lyder konklusionen fra tænketanken Justitia i rapporten “Udfordringer i lovgivningsprocessen”.

“Både embedspersoner og folketingsmedlemmer rejser kritik af lovforslagenes konsekvensanalyser, som for flere ikke forekommer tilstrækkeligt neutrale og fyldestgørende,” skriver Justitia og fortsætter:

“Justitias undersøgelse af en række udvalgte lovforslag viser også, at der er stor forskel på kvaliteten af konsekvensanalyser, som kan være uklare, mangle vurderinger eller være direkte vildledende.”

Justitia bemærker, at problemet synes at være særligt udtalt, når et lovforslag indeholder digitalisering og ny teknologi.

Formanden for Dataetisk Råd nikker da også genkendende til rapportens konklusioner. 

Jeg er meget enig i de bekymringer, som luftes i rapporten, som også efterhånden er veldokumenterede.

Johan Busse
Formand for Dataetisk Råd

“Jeg er meget enig i de bekymringer, som luftes i rapporten, som også efterhånden er veldokumenterede. Man har haft et stort fokus på at digitalisere samfundet både i det offentlige og i det private, men man får alt for sjældent lavet de her konsekvensanalyser og forsyner politikerne med, hvad langtidseffekterne er,” siger Johan Busse.

Han fremhæver et lovforslag fra 2021, der gav skattemyndighederne mulighed for at indsamle data fra nettet til brug for en algoritme baseret på kunstig intelligens, som skulle hjælpe med at udpege mulige skattesnydere.