Ny strategi for anvendelse af AI kommer til efteråret

Digitaliseringsministeren vil til efteråret præsentere en ny strategi for anvendelsen af AI. IT-Branchen håber, at det bliver en pligt i den offentlige sektor at undersøge, om teknologi eller kunstig intelligens kan løse velfærdsproblemer. 

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Frida Flinch

En strategi for, hvordan kunstig intelligens skal bruges, har ladet vente på sig.

Men nu er ventetiden ved at være forbi. Strategien vil nemlig blive præsenteret til efteråret.

Sådan lyder det fra digitaliseringsministeren, Marie Bjerre (V), i et svar til Folketingets Udvalg for Digitalisering og It.

{{toplink}}
Altinget logoDigital
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget digital kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Seneste fra Digital

Læs også

AI-strategien er en del af den digitaliseringsstrategi, som regeringen præsenterede i november sidste år, der skal bidrage til, at Danmark når EU’s digitale målsætninger for 2030.

Flere dele af strategien er allerede blevet præsenteret, men netop hvordan virksomheder og offentlige myndigheder skal bruge det hurtigt voksende AI, har ikke været fremme endnu.

Ministerens udmelding bliver taget godt i mod af Nikolaj Juncher Wædergaard, der er branchedirektør hos Dansk Erhverv.

Ifølge ham, er det helt rigtigt at fokusere på især AI, og det er der en særlig grund til.

"Det er den teknologi, der kommer til at have størst betydning for vores samfund, virksomheder og offentlige sektorer. Hvordan vi omfavner og udnytter AI, kommer også til at have betydning for, om vi kommer til at have succes i Danmark og Europa," siger han.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024