Fhv. formand for erhvervsskoleeleverne ansættes i uddannelsessektoren
Mie Hovmark Christensen er ny rådgivningskonsulent i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.
Marie Schønning Jensen
Journalist1. maj tiltrådte Mie Hovmark Christensen som rådgivningskonsulent i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG).
Det skriver DEG i et nyhedsbrev.
Mie Hovmark Christensen var fra 2014 til 2015 formand i Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO). Hun kommer senest fra en stilling som kommunikationskonsulent i DI Dansk Byggeri.
I DEG bliver hun en del af rådgivningsteamet, hvor hun skal beskæftige sig med Voksen Efteruddannelsesstøtte (VEU) og Erhvervsuddannelse (EUD).
Mie Hovmark Christensen blev i 2020 færdiguddannet i kommunikation fra DMJX. Hun har desuden været formand i Danske Mediestuderende.