Om  
Jonas Bjørn Jensen

Tidligere S-profil i København indtræder i Ungdomsbureauets bestyrelse

Jonas Bjørn Jensen er ny i Ungdomsbureauets bestyrelse. Han er tidligere socialdemokratisk medlem af borgerrepræsentationen i København, samt nuværende enhedschef for Genbrug og Adfærd i Københavns Kommune.

Tidligere medlem af Københavns borgerrepræsentation for Socialdemokratiet Jonas Bjørn Jensen er ny i Ungdomsbureauets bestyrelse.
Tidligere medlem af Københavns borgerrepræsentation for Socialdemokratiet Jonas Bjørn Jensen er ny i Ungdomsbureauets bestyrelse.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Emilie Tilma

Tilbage i januar stoppede Jonas Bjørn Jensen efter 14 år som socialdemokratisk medlem af Københavns borgerrepræsentation. Dette var til fordel for en stilling som enhedschef for Genbrug og Adfærd i Københavns Kommune. 

Nu kan Jonas Bjørn Jensen skrive endnu en stjerne på cv'et, når han fra dags dato indtræder i bestyrelsen for organisationen Ungdomsbureauet. 

Det skriver organisationen selv i en pressemeddelelse.

"Demokratiet er for alle. Derfor er det bekymrende, at mange unge mennesker føler sig hægtet af samfundet og ikke ser demokratiet som deres eget. Det skal vi have lavet om på," udtaler det nye bestyrelsesmedlem om sin nye post. 

Ungdomsbureauet er en non-profit organisation, der siden sin stiftelse i 2013 har arbejdet for at engagere unge i samfundet. Her står i de bag initiativer som Akademiet for Samfundsengagerede Unge og Ungdommens Folkemøde. 

Ungdomsbureauets bestyrelsesforperson Mikkel Bohm ser frem til at arbejde med det nye medlem af bestyrelsen:

“Med Jonas Bjørn Jensen som en del af Ungdomsbureauets bestyrelse har vi fået et menneske med mange kompetencer fra og indsigter i den politiske verden, der kan være med til at udbrede vores arbejde endnu mere. Vi glæder os til at byde ham velkommen," fortæller han. 

Jonas Bjørn Jensen blev valgt til Borgerrepræsentationen, da han var bare 23 år gammel og studerende, og siden blev han politisk ordfører for Socialdemokratiet på Københavns Rådhus.

Han er uddannet cand.comm. fra Roskilde Universitet.

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Kommunal

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024