Topmøde: Macron øjner chancen for at slå et slag for det franske Europa

BRUXELLES: Versailles. Slottet med de 2.300 værelser, hvor solkongen Ludvig XIV installerede regeringen og det franske hof i 1682, og Ludvig XVI og Marie-Antoinette hundrede år senere huserede som det sidste royale franske islæt, kommer torsdag og fredag til at agere den dramatiske baggrund for et møde blandt EU’s chefer på et afgørende tidspunkt i samarbejdets historie.

For de 27 ledere er det muligheden for at gøre brættet op for et EU på vej ud af en pandemi med forreste fod plantet direkte ned i en ny krise forårsaget af Rusland.

For franskmændene bliver det også set som en mulighed for at give Unionen et skub i fransk retning.

Allerede inden Ruslands invasion af Ukraine hijackede dagsordenen, var det meningen, at forsvar og det, der i EU-jargonen omtales som strategisk autonomi, skulle stå centralt på mødet. Begrebet dækker over Europas evne til at gøre sig mindre afhængig af omverdenen og er en stor prioritet for præsident Emmanuel Macron, der pt. varetager EU-formandskabet.

Udspillet til den såkaldte Versailles-erklæring, der skal komme ud af de to dages møder, er da også ”meget fransk”, finder nogle diplomater fra mere frihandelsorienterede lande. De håber på en bedre balance mellem et legitimt ønske om et Europa, der er mindre sårbar over for resten af verdens omskiftelighed, og risikoen for at ende for langt over mod en Trump-lignende ”Europe First”-tilgang.

Her vil der være et forsøg på at tone lidt ned for den franske iver over for alt, der handler om europæisk suverænitet, defensive handelsinstrumenter, begrænsninger på udenlandske investeringer og adgang til udbud, så det ikke virker, som om Europa er på vej til at lukke sig helt om sig selv.

Samtidig er der heftige forlydender fra Paris om, at Macron vil forsøge at skabe opbakning til, at de 27 EU-lande i fællesskab skal gå på lånemarkederne for at rejse penge til at finansiere de omkostninger, som krigen i Ukraine fører med sig.

Ingen forventer nogen form for afklaring på det kontroversielle spørgsmål. Men bare det, at franskmændene lufter som en mulighed, at penge til opgradering af forsvar og energisystemer i lyset af den russiske aggression skal komme fra nye fælles lån, får folk til at løfte øjenbrynene. Særligt i lyset af, at de 5.600 milliarder kroner, som EU-landene i et banebrydende skridt i fællesskab har lånt til at betale for genopretningen efter covid-19, stadig er i gang med at blive uddelt.

Den hollandske premierminister, Mark Rutte, gjorde onsdag i Paris klart, at han ikke var tilhænger af at kaste sig ud i sådan et projekt, og det er helt sikkert heller ikke noget, som står højt på den tyske kansler, Olaf Scholz’, ønskeliste.