Ugens embedsmand: I det danske Rigsarkiv har Morten Ellegaard ansvaret for hele landets hukommelse

Som rigsarkivar arbejder Morten Ellegaard for, at de sidste tusind års samfundsdata skal kunne bruges aktivt i dag. Der er kun ét Rigsarkiv, og han ved, at det faktum forpligter i en stadig mere digitaliseret tid, hvor spandevis af gigabytes indsamles årligt.

For Morten Ellegaard er det vigtigt, at Rigsarkivet er tæt på
aktørerne i den digitale forvaltning. Han oplever, at det er en spændende tid
at være rigsarkivar med nye teknologiske udviklinger og muligheder.
For Morten Ellegaard er det vigtigt, at Rigsarkivet er tæt på aktørerne i den digitale forvaltning. Han oplever, at det er en spændende tid at være rigsarkivar med nye teknologiske udviklinger og muligheder.Foto: Rigsarkivet
Johan Auken Alstrup

Hvordan tilgår man arbejdet som chef for ”Danmarks hukommelse”?

Mit hovedfokus har været at se på, hvordan Rigsarkivet kan udvikle sig i retning af at blive endnu mere digitalt. Vi skal udnytte de muligheder, digitaliseringen forærer os.

Blå bog

Morten Ellegaard (født 1972 i Aarhus)

Karriere:

  • 2023 - nu: Rigsarkivar, Rigsarkivet
  • 2016 - 2023: Afdelingschef og konstitueret direktør for koncern it, Københavns Kommune
  • 2011 - 2016: Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen
  • 2005 - 2011: Kontorchef, It- og Telestyrelsen
  • 2002 - 2005: Chef, Forbrugerstyrelsen

Uddannelse:

  • cand.scient.pol. (Københavns Universitet, 2001)

Kilde: LinkedIn

Jeg er optaget af at positionere Rigsarkivet i forhold til væsentlige interessenter af betydning for vores strategi. Det er vigtigt, da Rigsarkivets betydning har ændret sig i takt med digitaliseringen af samfundet. Hvor vi tidligere har haft mest fokus på indsamlingsområdet, arbejder vi i dag målrettet på, at data skal anvendes, så de skaber mere samfundsværdi.

Derfor skal Rigsarkivet være tæt på aktørerne i den digitale forvaltning. Internt har vi oprettet en Data Science-enhed, så vi sikrer de rette kompetencer til at oparbejde data til nye anvendelser og ikke mindst understøtte AI-området.

Vi har mange vilde projekter i Rigsarkivet! Generelt er det opsigtsvækkende at se, hvilken samfundsværdi data kan give, selv om de er skabt for mange år siden.

Nogle data kan anvendes til helt nye formål, som man end ikke havde overvejet, da data blev skabt. Det er vores storstilede klimadataprojekt, som vi gennemfører med Dansk Meteorologisk Institut, et eksempel på. Her indgår Rigsarkivets gamle vejrobservationer i fremtidens klimaforskning.

{{toplink}}

Det har også været en stor øjenåbner at forstå samlingens enorme omfang. Vi har de originale data, der dokumenterer hele det danske samfunds udvikling gennem næsten 1000 år, og udviklingen i datamængden er kraftigt stigende. Alene i 2023 modtog vi 158 terabytes digitalt skabte data.

Rigsarkivets store datasæt har et enormt potentiale som troværdige træningsdata i sprogmodeller, fordi de baserer sig på myndighedernes afgørelser og kommunikationsform, og så bliver de løbende opdateret.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024