Altinget logo
Profile
Log ind
WAYF login
Log på med SSOGlemt adgangskode?
Bliv abonnent
Om  
Jeppe Søe

Jeppe Søe forlader Moderaterne

Efter en eksplosiv uge vælger folketingsmedlem Jeppe Søe at forlade Moderaterne. 

Jeppe Søe forlader Moderaterne, som han selv var med til at stifte grundlovsdag i 2022.
Jeppe Søe forlader Moderaterne, som han selv var med til at stifte grundlovsdag i 2022.Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix
Martin Mauricio

Han har været med fra start. Før Moderaterne officielt blev stiftet som et parti. Dengang Lars Løkke Rasmussens projekt stadig havde karakter af en græsrodsbevægelse og opererede under navnet 'Det Politiske Mødested'. 

Men nu er det slut.

Jeppe Søe har efter en uge med voldsom ballade på de indre partilinjer valgt at melde sig ud af Moderaterne.

Det siger han torsdag i B.T.'s podcast Q&Co. med journalist Henrik Qvortrup som vært.

"Jeg trækker mig på baggrund af halvanden uges modbydelighed og i særdeleshed mod medarbejderne. Det kan jeg selvfølgelig ikke være del af. Det er helt umuligt," siger Jeppe Søe i podcasten.

Han oplyser efterfølgende i programmet, at han nu vil gå "i flyverskjul".

Læs også

Løkke: Jeg er vanvittigt skuffet

Partiformand og stifter Lars Løkke Rasmussen udtaler til TV 2 News, at han står tilbage med "blandede følelser" efter Jeppe Søes exit.

"Først og fremmest er jeg vanvittigt skuffet over Jeppe Søe, som valgte at kontakte mig en halv time før der var en B.T. historie uden at have kontaktet mig," siger han.

Lars Løkke Rasmussen siger, at han føler en "tristhed", men også en "lettelse" over, at Moderaterne nu kan begynde arbejdet med at komme videre uden Jeppe Søe ombord i bussen.

Jeppe Søes beslutning betyder, at Moderanterne nu mister et mandat i Folketinget.

Ved folketingsvalget bragede det nystiftede parti ind med 16 mandater, men efter Jon Stephensens, Mike Fonsecas og nu Jeppe Søes afgang er partiet nu nede på 13 mandater.

En "sexistisk klovnebus"

Balladen i Moderaterne brød ud i lys lue fredag, da B.T. bragte en historie om sexisme, mobning og dårlig ledelse i partiet.

Læs også

Nuværende og tidligere medarbejdere har ifølge B.T. henvendt sig til Arbejdstilsynet for at gøre dem opmærksomme på arbejdsmiljø- og ledelseskulturen i det politiske sekretariat. 

I indberetningen til Arbejdstilsynet beskyldes en række personer i toppen af partiledelsen for at have ignoreret henvendelser om de problematiske forhold. Blandt andre den tidligere politiske chef og netop udnævnte digitaliseringsminister, Caroline Stage, lød det i B.T.'s artikel.

Efterfølgende kunne B.T. offentliggøre en lækket mail fra Jeppe Søe sendt internt til partiledelsen.

Her kritiserede han partiledelsen for ikke at tage godt nok hånd om problemerne.

"Alene det, jeg har set beviser på, vil smadre vores parti – også qva vores historik som en sexistisk klovnebus," skulle han blandt andet have skrevet ifølge B.T..

Mandag samlede Lars Løkke Rasmussen sin folketingsgruppe og partisekretariatet til et flere timer langt krisemøde på Christiansborg. 

Her besluttede partiet at hyre en ekstern erhvervspsykolog og lade Arbejdstilsynet komme på besøg. Desuden vil partiet igangsætte den whistleblowerordning, som tidligere er blevet annonceret.

Men den håndtering var ikke tilstrækkelig, mente Jeppe Søe. Ifølge ham burde partiet iværksætte en ekstern advokatundersøgelse af arbejdsmiljøet og ledelseskulturen. 

Det initiativ afviste Lars Løkke Rasmussen pure, da han efter krisemødet mødte pressen. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jeppe Søe

MF (M), 2. næstformand, Folketingets Præsidium, journalist og foredragsholder
journalist

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024