Rekordmange så Løkke-Thorning duellen
Rasmus Nielsen
UdgiverPå DR1 fulgte 1.236.000 seere den timelange debat om alt fra efterløn over størrelsen af den offentlige sektor til skattelettelser.
Det svarer til, at 43,5 procent af alle med fjernsynet tændt mellem klokken 21.10 og 22.10 så duellen, og det er markant flere end i 2007, hvor Helle Thorning og Anders Fogh mødtes i en lignende duel. Dengang var der udskrevet folketingsvalg, og da kiggede 1.017.000 med, oplyser DR.
Radioens P1 sendte også søndagens debat. Her viser de foreløbige tal, at 32.000 - eller 11,3 procent af alle med radioen tændt på det tidspunkt hørte den politiske duel.