%20translate(1319%20275)%20translate(42%201)'/%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/svg%3e)
Danmark kan få et ekstra medlem af Europa-Parlamentet
Ny beregning viser, at Danmark sammen med otte andre lande lige nu ikke er repræsenteret tilstrækkeligt i Europa-Parlamentet. To parlamentarikere lægger op til at tilføje et ekstra dansk mandat for at rette op på uligheden.
Emma Qvirin Holst
JournalistNår du om et års tid går til stemmeurnerne for at vælge den, der skal repræsentere dig og Danmark de næste fem år i Bruxelles og Strasbourg, kan der være større chance for, at din foretrukne kandidat bliver valgt.
Danmark kan nemlig ende med at få et ekstra medlem af Europa-Parlamentet udover vores nuværende 14.
Lige nu lægger to parlamentarikere op til at tilføje yderligere 11 sæder i Europa-Parlamentet. Heraf skal et gå til Danmark.
Det fremgår af et udkast til et forslag til en ny fordeling af sæderne i Parlamentet.
Danmark startede med at have 16 medlemmer af Europa-Parlamentet, men det blev reduceret til 14 i 2004 efter den store udvidelse mod øst, hvor der skulle være plads til 10 nye lande.
Efter 2009 faldt det til 13 i kølvandet på Rumæniens og Bulgariens indtog i Unionen, men Danmark slap for yderligere reducering, da Kroatien fulgte efter i 2013.
I 2020 kom Danmark op på 14 igen, da briterne efter lange forhandlinger officielt forlod EU.
”Mit bud er, at det er dette forslag, som i sidste ende vil blive godkendt af Europa-Parlamentet og derefter af medlemslandene i Ministerrådet,” siger Wouter Wolfs, der er EU-forsker og lektor på universitetet i den belgiske by Leuven.
Med forslaget vil parlamentarikerne rette op på en ulig fordeling, som lige nu betyder, at ni medlemslandes – heriblandt Danmarks – antal pladser i Europa-Parlamentet ikke stemmer overens med det senest offentliggjorte befolkningstal.
”Den nuværende fordeling af sæder stemmer ikke overens i alle tilfælde med princippet om degressiv proportionalitet,” fortalte den ene parlamentariker bag forslaget, rumænske Loránt Vincze, da han i slutningen af februar præsenterede det for Europa-Parlamentets Udvalg for Konstitutionelle Anliggender. Han repræsenterer Europa-Parlamentets største partigruppe, den kristen-konservative gruppe, EPP.
Udkastet skal nu behandles i udvalget, som skal godkende et endeligt forslag. Det skal herefter til afstemning i Europa-Parlamentet. Ambitionen er, at det kan ske i april.
Selvom det endnu er langt fra afklaret, om Danmark ender med at få et 15. medlem af Europa-Parlamentet, så lad os alligevel lige se nærmere på, hvorfor Danmark overhovedet er kommet i spil til en ekstra plads.
Pladserne fordeles efter det såkaldte princip om degressiv proportionalitet. Det betyder, at jo større et medlemsland er, jo færre sæder har de per indbygger.
For eksempel har Tyskland flest pladser i Europa-Parlamentet – 96 pladser – men med en befolkning på mere end 83 millioner, betyder det, at et enkelt sæde repræsenterer over 860.000 tyskere. Omvendt er Malta det medlemsland, der med seks parlamentarikere har færrest pladser. Men en maltetisk parlamentariker repræsenter samtidig knapt 87.000 af Maltas samlede befolkning på 520.000.
En ny beregning af befolkningstallene fra 2022 viser, at der er ni medlemslande, som lige nu ikke har en repræsentation, der er tilsvarende størrelsen på deres befolkning. Som fordelingen er lige nu, er Bulgarien blandt andet med sine 17 medlemmer bedre repræsenteret end Danmark i Europa-Parlamentet. Da Bulgarien er større end Danmark, burde det være omvendt for at følge det aftalte princip for fordelingen af pladserne.
EU
EU
