Ejendomschef i Rudersdal bliver enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen
Mette Carstad er ny enhedschef i Center for Kulturarv i Slots- og Kulturstyrelsen.
Johan Auken Alstrup
RedaktionsassistentEfter ni år i Rudersdal Kommune skifter Mette Carstad fra kommunalt nybyggeri til national kulturarv.
Det oplyser hun på Linkedin.
"Jeg skal være enhedschef i Center for Kulturarv, og arbejde med fredede bygninger. Det bliver meget spændende, og jeg glæder mig til samarbejdet med nye kolleger, medarbejdere, rådgivere og alle andre, der interesserer sig for vores byggede kulturarv," skriver Carstad.
Den nye enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen forlader dermed sin stilling som ejendomschef i Rudersdal Kommune, som hun har bestredet i ni år.
Carstad har tidligere været formand i Arkitekternes Pensionskasse samt Arkitektforbundet og var kontorchef i
Bygningsstyrelsen før sin tid i Rudersdal. Hun tiltræder stillingen hos Center for Kulturarv onsdag 1. november.