Finanslov uden arbejdsmarkedspolitiske bomber

Her er de vigtigste arbejdsmarkedspolitiske nedslagspunkter, som i store træk flugter med regeringens finanslovsforslag fra august:

Muligheden for, at ledige kan blive opkvalificeret på en højere ydelse end den almindelige dagpengesats, bliver nu gjort permanent.

Ordningen blev etableret på forsøgsbasis under den socialdemokratiske regering i 2020 med støtte fra V, R, DF, SF og EL og indebærer, at forsikrede ledige har ret til at påbegynde en erhvervsuddannelse med 110 procent af deres hidtidige dagpengesats, hvis uddannelsen er inden for et fag med særligt behov for arbejdskraft.

Ordningen stod til at udløbe ved udgangen af 2023, men finansieres med finanslovsaftalen frem til 2027. Tilbuddet gælder for personer, der er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse.

Selve finansloven er endnu ikke offentliggjort, men ifølge regeringens udspil fra slutningen af august finansieres uddannelsesløftet med 125 millioner kroner årligt, som kommer fra Uddannelsesløftpuljen, hvor der har været brugt færre penge, end det der var afsat.

Højere dagpengesats til arbejdsløse, der tager en erhvervsuddannelse, knytter sig til et mere overordnet kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne.

Med finanslovsaftalen afsættes 300 millioner kroner til erhvervsuddannelserne i 2024, som gradvist vil stige, så erhvervsuddannelserne ender med et årligt løft på i alt 900 millioner kroner i 2030.