Grønlands landsstyreformand vil ikke deltage under dansk formandskab i Nordisk Ministerråd

Danmark deler typisk sit formandskab i Nordisk Ministerråd med Grønland og Færøerne. Men i 2026 bliver det sandsynligvis uden Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede.

Syv regeringschefer og en enkelt svensk minister for handel og nordisk samarbejde til Nordisk Råds session i København i efteråret 2021. Naalakkersuisut-formand Múte B. Egede er nummer tre fra venstre. 
Syv regeringschefer og en enkelt svensk minister for handel og nordisk samarbejde til Nordisk Råds session i København i efteråret 2021. Naalakkersuisut-formand Múte B. Egede er nummer tre fra venstre. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Rasmus Raun Westh

De nordiske regeringschefer må undvære Múte B. Egedes selskab, når Danmark i 2026 overtager formandskabet for Nordisk Ministerråd.

Det gælder også, hvis han genvinder magten i det valg, Grønland skal afholde senest april næste år.

"Jeg kommer ikke til at være et sted, hvor jeg ikke er ønsket," siger Múte B. Egede (IA), til Altinget under et pressemøde 27. august på flyvestationen i Aalborg, hvor det årlige rigsmøde og møde i rigsfællesskabets kontaktudvalg blev afholdt.

Enten er man velkommen, eller også er man ikke velkommen. Så kort kan det siges.

Múte B. Egede
Grønlands landsstyreformand
Den grønlandske landsstyreformand valgte i foråret at boykotte Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Det skete, efter det nuværende formandskab, Sverige, undlod at invitere Grønland, Færøerne og den selvstyrende finske øgruppe Åland til et topmøde i Sverige, hvor den tyske kansler, Olaf Scholz, også deltog.

Derfor blev både Grønland og Færøernes rolle i Nordisk Ministerråd også diskuteret på de lukkede møder i Aalborg, bekræfter landsstyreformanden.

Múte Egede, hvornår kan vi vente at se dig i Nordisk Ministerråd igen? Hvis du stadig sidder på posten, når Kongeriget har formandskabet i 2026, kommer du så der?

"Jeg kommer ikke til at være med et sted, hvor jeg ikke er velkommen. Det har jeg klart meldt ud. Vi har selvfølgelig diskuteret det og er enige om, at det ønske, som både Grønland og Færøerne har, kun er på sin plads, og at man også skal presse på," siger Múte B. Egede og understreger endnu en gang, at han ikke vil komme, så længe han er andengangsmedlem.

"Der kan ikke være et A-hold og et B-hold blandt venner. Enten er man venner, eller også er man ikke venner. Enten er man velkommen, eller også er man ikke velkommen. Så kort kan det siges," siger han.

{{toplink}}

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024