Hummelgaard i samråd med haiku-digt: Hvalaktivisten Paul Watson blev anholdt efter færøske efterretninger

Færøernes Politi tippede Grønlands Politi forud for anholdelsen af hvalaktivisten i Nuuk i juli. Det fortalte justitsminister Peter Hummelgaard i et samråd, hvor Enhedslistens miljøordfører også læste et haikudigt op.

Albert Andsager KlingenbergRasmus Raun Westh

Det var Færøernes Politi, der i første omgang gav efterretninger til deres kollegaer i Grønlands Politi.

Og det var på den baggrund, at den kontroversielle hvalaktivist Paul Watson ni dage senere blev anholdt i Nuuk.

Det fortalte justitsminister Peter Hummelgaard (S) i et samråd, som SF havde indkaldt ham til torsdag.

"Der modtog Grønlands Politi efterretninger fra Færøernes Politi om, at skibet John Paul DeJoria – som er tilknyttet Paul Watson Foundation – afsejede fra Dublin for at sejle nordover gennem Nordvestpassagen mod Stillehavet," fortalte justitsministeren.

Japan dræber hval
Watson kold sommer Grønland 
Hummelgaard glatis

Søren Egge Rasmussen
Miljøordfører for Enhedslisten
Færøernes Politi – som ifølge ministeren havde oplysningerne fra organisationens hjemmeside – gjorde samtidig Grønlands Politi opmærksom på, at Paul Watson var efterlyst i Japan.

Det fremgår desuden af et skriftligt svar offentliggjort omtrent samtidig med samrådet, at Grønlands Politi også modtog et tip fra transportselskabet Greenland Escape fire dage inden anholdelsen.

Her fortalte selskabet, at Paul Watsons skib ville lægge til havn i Nuuk "med henblik på servicering" 21. juli - altså den dag, den kontroversielle canadier blev anholdt i Nuuk.

Selskabets tip omfattede også en besætningsliste, "hvoraf det fremgik, at Paul Watson skulle være ombord."

For Ulrik Pram Gad, der er seniorforsker med speciale i rigsfællesskabet på Dansk Institut for Internationale Studier, giver Hummelgaards oplysninger et nyt indblik i sagen.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024