Helligdage skrives helt ud af lovgivningen: "Regeringen sniger en helligdagsreform ind ad bagvejen"

En lille detalje i lovgivningen om afskaffelsen af store bededag er et brud med 1.000 års traditioner.

Så drastisk er meldingen fra professor i kirkeret Lisbet Christoffersen fra Roskilde Universitet.

Afskaffelsen af store bededag betyder, at lukkeloven ændres, og i det ændringsforslag fremgår det i en kort sætning, at begrebet 'helligdage' fremover udgår af loven. Julen, påsken og pinsen og de andre helligdage er stadig remset op, men i en lovgivningsmæssig kontekst er de ikke længere helligdage.

Og hvad der kan lyde som en ubetydelig detalje, er faktisk en ret gennemgribende ændring, fortæller Lisbet Christoffersen.

Ved at skrive ordet ud af loven adskiller man nemlig begreberne 'helligdage' og 'lukkedage' – begreber, der ellers traditionelt har været forbundne. Det betyder, at "folkekirken får sine helligdage for sig selv", forklarer professoren.

"De sidste 1.000 år har kirkens helligdage været samfundets lukkedage. Det har været et fælles begreb, hvor enhver holder fri. Med den her lille lovtekniske ændring kan man nu bare ændre lukkeloven uden at skændes med folkekirken i fremtiden," siger Lisbet Christoffersen og fastslår:

"Ved at tage helligdagsbegrebet ud af loven sniger regeringen en helligdagsreform ind ad bagvejen."

Også forskellige kirkelige aktører har på det seneste forsøgt at råbe op om lovændringen.

I et debatindlæg i Altinget har organisationen Danske Kirkers Råd advaret imod, at det fremover vil blive lettere fra politisk side at fjerne flere helligdage.