Om  
Marie Stærke
Carsten Toft Boesen
Lisbeth Lollike

Køges borgmester er nyt medlem af Roskilde Universitets bestyrelse

Køges borgmester Marie Stærke (S) tiltræder som eksternt medlem i Roskilde Universitets bestyrelse.

Marie Stærke træder ind i bestyrelsen den 1. oktober 2022 som afløser for Lisbeth Lollike.
Marie Stærke træder ind i bestyrelsen den 1. oktober 2022 som afløser for Lisbeth Lollike.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kasper Valentin Poulsen

Marie Stærke (S), der er borgmester i Køge, tiltræder i Roskilde Universitets bestyrelse som eksternt medlem.

Det oplyser Roskilde Universitet i en pressemeddelelse.

Universitetet skriver, at Marie Stærke kan bidrage til udviklingen af samarbejdet mellem universitetet og kommunerne i Region Sjælland.

Formand for Roskilde Universitets bestyrelse Carsten Toft Boesen byder det nye bestyrelsesmedlem velkommen:

"Med sin post som borgmester i Køge Kommune har Marie Stærke - ligesom Roskilde Universitet – en stor strategisk interesse i udviklingen af Region Sjælland, og hun har desuden udvist stærk interesse for og indsigt i hele uddannelsesområdet og dets betydning for den regionale udvikling.”

Marie Stærke ser ligeledes frem til samarbejdet i Roskilde Universitets bestyrelse:

"Mange af RUC's studerende uddannes til stillinger i det offentlige, og jeg kan bidrage med viden om den offentlige sektor, maskinrummet, og hvordan beslutninger bliver til,” siger hun og fortsætter:

"Det er 15 år siden, Region Sjælland blev til, og RUC er i høj grad ’vores’ regions universitet. Jeg ser frem til at bidrage til at skabe et fælles ejerskab til og stolthed over at være hinandens forudsætninger."

Marie Stærke træder ind i bestyrelsen den 1. oktober 2022 som afløser for Lisbeth Lollike, direktør i Lollike Consult, og bliver en del af de i alt fem eksterne medlemmer i Roskilde Universitets bestyrelse.

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Forskning

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024