Kvægdyrlæge: Fødevarestyrelsens tiltag vil resultere i flere aflivninger og færre bøffer i køledisken

For hvorfor er vi så habile i alle de øvrige situationer, hvor vi skal vurdere vores kunders sundhedssituation? Hvorfor kan jeg erklære dyr egnede til eksport? Hvorfor kan jeg anmelde mine kunder, hvis de ikke passer deres dyr ordentligt?

Det kan jeg, fordi det er mit arbejde og faglighed som dyrlæge. Og jeg kan også vurdere, om et dyr kan slagtes eller skal til Daka.

Væsentligt flere dyr til Daka

Fødevarestyrelsen har vurderet, at de med deres åbningstider mellem klokken syv til 17 kan fange 98 procent af alle nødslagtninger. De sidste to procent kan vi så leve med i madspild.

Jeg frygter, at landmænd vil undlade at kontakte dyrlæger af frygt for forsinkelser eller bureaukratiske hindringer.

Katrine Lawaetz
Kvægfagdyrlæge og formand for Dyrlæger & Ko

Men de har ikke med i deres beregninger, at de kun har tre steder, hvor deres dyrlæger holder til i landet. Vi har alene i Dyrlæger & Ko 27 lokationer fordelt over hele landet.

Fødevarestyrelsen siger til LandbrugsAvisen, at landmanden godt selv ved, om dyrene skal aflives, og at besætningsdyrlægens rådgivning derfor er overflødig i de fleste situationer.

Jeg tror, at vi ender i en situation, hvor landmænd ikke tager kontakt, fordi de ikke gider at have en dyrlæge langvejs fra til at vurdere, om et lidende dyr kan slagtes.

Vi ender med at få sendt væsentligt flere dyr til Daka i stedet for, at landmandens egen dyrlæge hurtigt kan være til stede og vurdere, om dyret kan sendes til slagteri.

Madspild og fødevaresikkerhed

Hvis tiltaget, som vi kvægdyrlæger frygter, ender med, at vi afliver flere køer end nødvendigt, vil det føre til en markant stigning i madspild.

Hver ko, der kunne være sendt til slagtning og dermed bidraget til vores fødevareforsyning, går i stedet tabt. Dette er ikke bare et økonomisk tab for landmændene, men hul i hovedet i samfundsmæssig forstand. Det vil være i modstrid med vores mål om at reducere madspild og fremme bæredygtig fødevareproduktion.

At aflive dyr uden at maksimere deres anvendelse i fødevarekæden betyder, at vi forlænger og intensiverer de miljømæssige og klimamæssige belastninger ved kødproduktion. Og så må vi ikke tro, at fødevarestyrelsens tiltag de facto øger dyrevelfærden.

Jeg frygter, at landmænd vil undlade at kontakte dyrlæger af frygt for forsinkelser eller bureaukratiske hindringer – og så kan lidende dyr ende med at lide længere eller gå til spilde.

Og sidst men bestemt ikke mindst, så kan det i værste fald påvirke fødevaresikkerheden, hvis landmænd begynder at gå udenom de officielle kanaler for at undgå bureaukrati.

Det er vigtigt at sikre, at alle slagtninger udføres under kontrollerede og hygiejniske forhold for at minimere risikoen for fødevarebårne sygdomme og sikre for vores fælles fødevaresikkerhed.

Mangel på dialog 

Det hele falder dog tilbage på spørgsmålet om habilitet.

Et spørgsmål, der mest af alt minder om et skalkeskjul for, at Fødevarestyrelsen skal spare – og nu vælger at spare her. Og selv hvis det ikke er tilfældet, kan det undre mig gevaldigt, at Fødevarestyrelsen ikke er gået i dialog med dyrlægerne om mulige løsninger på habilitetsudfordringen.

Vi skal finde en løsning, der er holdbar i praksis og ikke kun i fødevarestyrelsens regneark.

Katrine Lawaetz
Kvægfagdyrlæge og formand for Dyrlæger & Ko

Det handler om dyrevelfærd, bæredygtighed, den veterinære sikkerhed og vores erhvervs fremtid.

Nu vælger Fødevarestyrelsen at gå på kompromis med det hele, fordi EU kan være bekymrede for et habilitetsspørgsmål, der ikke reelt er problemer med.

Det er unødvendigt bureaukrati – som de fleste regeringer i mange år har ville have mindre af. Men det er i situationer som denne, at vi får mere bureaukrati.

Vi vil i Dyrlæger & Ko gerne i dialog. For vi skal finde en løsning, der er holdbar i praksis og ikke kun i fødevarestyrelsens regneark.

For vores prioritet bør altid være at sende så mange dyr til slagtning som muligt, uden at vi går på kompromis med fødevaresikkerheden.