AU-forskere kritiserer DR-dokumentar: Lydoptagelser af grise kan ikke alene give svar på velfærd

Grise har et særligt advarselsgrynt, hvis der er fare på færde, og de bruger lyde når de vil demonstrere dominans overfor hinanden. Grise vokaliserer kraftigt når de oplever akut smerte.  

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at mange af grises følelsesmæssige tilstande ikke er forbundet med lyde.

En syg gris vil for eksempel ikke sige noget. En so, der fikseres i en fareboks, laver mange langtrukne negativt ladede grynt de første timer, men lydene aftager over tid.

At soen nu er stille, betyder imidlertid ikke, at hun har det godt i boksen.

Dokumentarens konklusioner om at lydoptagelser alene kan give svar på velfærd, er derfor ikke rigtige.

Lene J. Pedersen og Mathilde Coutant
Professor og Post Doc

Generelt er grises positive lyde færre, og primært knyttet til sociale interaktioner med andre grise.

Blandt andet derfor, kan optagelser af lyde ikke stå alene i en vurdering af dyrevelfærd, men kan sammen med andre mål, bruges i en helhedsorienteret vurdering af velfærden.

De andre mål kan være adfærd, stressfysiologi, skader med mere. Den her viden er ikke ny, men var blandt andet grundlaget for et forskningsprojekt ved AU-ANIVET, som fokuserede på kastration af grise.

Heri indgik optagelser af grisenes lyde, grisenes adfærd i hjemmemiljøet og i en udfordret situation samt fysiologiske mål for stress – alt sammen indsamlet for at forstå om grise oplever smerte ved kastration når de er lokalbedøvede.

Dokumentarens konklusioner om at lydoptagelser alene kan give svar på velfærd, er derfor ikke rigtige.

Lyde kan anvendes som del af en helhedsorienteret velfærdsvurdering hvis lydoptagelserne på tværs af besætninger er sammenlignelige.

Her er mikrofonernes placering afgørende.

I de økologiske besætninger, som indgik i dokumentaren, gik grisene i store stier, som rummer flere hundrede grise, og hvor arealet er inddelt i såkaldte funktionelle zoner.

Det betyder eksempelvis, at der er områder i grisenes sti, som er tiltænkt fouragering, mens andre er indrettede til hvile.

Opsættes mikrofoner i nærheden af halmstrøede hvilearealer, vil lydniveauet formodentlig være helt anderledes, end hvis mikrofonerne opsættes i foderområdet, fordi grisene laver forskellige adfærd i de forskellige zoner.

Man kan stille tilsvarende spørgsmål med henhold til de andre typer af besætningstyper.

Det er heller ikke ligegyldigt hvor mange grise, der befinder sig nær mikrofonen.

Kommer lydene fra stier, hvor der går flere hundrede grise eller fra lastbiler, hvor grisene holdes på et begrænset areal, vil det være nødvendigt med en form for kalibrering, hvis optagelserne skal sammenlignes med lyde fra en gruppe med kun ti grise på et stort areal.

Sidst, men ikke mindst, skal der være langt flere besætninger af hver type, end der indgik i dokumentaren, for at det er muligt at sige noget om forskelle med sikkerhed.

Det fremgik ikke klart af dokumentaren, hvorvidt alle disse metodiske udfordringer var blevet taget hånd om.

Hvis ikke, så er det ikke muligt at sammenligne de præsenterede lydoptagelser hverken indenfor eller på tværs af de forskellige typer besætninger.  

Fødevareminister Jacob Jensen (V) udtalte stor begejstring for de nye digitale metoder til afkodning af grises lyde, og det lød næsten som om, det her er første gang vi har fået viden om grises oplevelser.

Metoderne ER spændende, men det er ikke rigtigt, at vi intet har vidst før nu.

Der findes mange års forskning om grises velfærd, som netop har benyttet sig at mål for grisenes oplevelser, herunder også deres lyde.

Eksempelvis er der forskning som viser, at grise har behov for mere plads for etablere og vedligeholde en stabil rangorden.

Der er også forskning, der viser, at grise har et stærkt adfærdsmæssigt behov for rodematerialer, forskning der peger på hvilke materialer grise sætter pris på, og hvor meget der skal til for at tilgodese deres behov.

Og der er forskning som viser, at lokalbedøvelse ikke fuldt kan lindre smerter hos grise under kastration.

Samlet er der altså meget viden om grises behov, deres adfærd og lyde og om hvordan forskellige produktionsmetoder påvirker deres velfærd.

Den viden kan allerede nu, tages i anvendelse til at indrette produktionen på en måde, så grisenes velfærd forbedres.