Ny temadebat: Behov for SU-reform?

Er indretningen af SU-systemet retfærdig og hensigtsmæssig? Eller er det tid til en reform? Altinget inviterer til ny temadebat om SU.

Er gratis uddannelse med økonomisk tilskud en rettighed?Det er ét af de spørgsmål, Altinget Forskning stiller i ny temadebat om SU.
Er gratis uddannelse med økonomisk tilskud en rettighed?Det er ét af de spørgsmål, Altinget Forskning stiller i ny temadebat om SU.Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Jarl Viktor Schultz

Den statsfinansierede uddannelsesstøtte står som én bærende søjle i det danske velfærdssamfund. I hvert fald i den forstand, at Danmark har verdens højeste SU. Den er næsten tre gange så høj som i Sverige og knap fire gange så høj som i Finland.

Spørgsmålet er, om der i bund og grund er tale om statsfinansierede ’cafépenge’, eller en investering til gavn for den enkelte såvel som for samfundet?

Debatten om SU er en gammel traver, men reformspørgsmålet knager stadig på Christiansborg og i interesse- og erhvervsorganisationer.

Vismændene har således foreslået at gøre SU på kandidaten til et lån, blandt andet fordi støtteordningen bidrager til øget økonomisk ulighed.

Tallene viser nemlig, at en betydelig overvægt af de kandidatstuderende har fædre i den øverste del af indkomstfordelingen. Det indikerer ifølge vismændene, at SU ”ikke er noget effektivt instrument til at øge indkomstmobiliteten på tværs af generationer.”

Heller ikke set over et helt liv er SU med til at udligne økonomisk ulighed, fordi kandidater typisk får en høj løn efter endt uddannelse: ”Om noget bidrager SU til kandidatstuderende rent faktisk til at udvide indkomstforskellene set over et livsperspektiv,” siger vismændene.

Cepos og Dansk Erhverv er siden da kommet med lignende forslag.

Modstandere af SU-besparelser peger omvendt på, at SU er et af bedste redskaber til at bryde med de negative konsekvenser af social arv. Jakob Rathlev, prorektor på Erhvervsakademi Aarhus, frygter, at afskaffelsen af SU på kandidatuddannelser primært vil ramme dem, der kommer fra ressourcesvage hjem: 

”Det er ikke dem, hvis far og mor er akademikere og har en stor villa i Hellerup. Det er dem, der er vokset op i en blok i Glostrup og ikke har forældre, der kan støtte dem,” sagde han til Information.

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Forskning

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024