Psykiatere gør fælles front mod hidsig medicindebat

Ja, nogle psykofarmaka kan have store bivirkninger, antipsykotisk medicin kan måske bidrage til overdødeligheden blandt psykiatriske patienter, terapi kan erstatte medicin ved let depression.

Sådan er nogle af udsagnene fra så godt som alle ledende psykiatere og professorer i Danmark.

Alle professorer inden for voksenpsykiatrien og hele bestyrelsen i Dansk Psykiatrisk Selskab er for første gang nogensinde gået sammen om et stort fælles indlæg på Altinget.dk. Læs det her. 

Et indlæg, som er rettet mod politikerne og aktørerne på sundhedsområdet. 

Det gør virkelig indtryk, når så bred en skare af fagfolk så konkret udpeger problemer og løsningsforslag.

Flemming Møller Mortensen
Sundhedsordfører (S)

Indlægget kommer da også som en reaktion på den debat, som professor Peter Gøtzsches antændte ved at skrive en kronik, hvor han konkluderede, at psykofarmaka i dag gør mere skade end gavn.

Afviser myter og giver status på problemerne
Dagens indlæg, der blandt andet tæller 18 professorer i psykiatri, er opsigtsvækkende, da den store gruppe af psykiatere har forskellige tilgange til brugen af psykofarmaka og problemerne i psykiatrien.

Men de er her blevet enige om at udpege myterne, problemerne og ti veje til løsninger.

Indlægget høster stor ros fra regeringens to sundhedsordførere og foreningen Bedre Psykiatri.

I kronikken afviser psykiaterne en del af de udsagn, der har været i den seneste debat om psykofarmaka. Men en stor del af kronikken handler om, hvordan og hvor de mange fagfolk og eksperter ser problemerne. Og der er nok at tage fat på, fastslår de.

"Vi har desværre stadig ikke psykofarmakologiske behandlinger, der altid virker, helbreder og tåles af alle. Så selvom medicinen hjælper mange, hjælper den desværre ikke alle. Ofte er effekten heller ikke så god, som vi kunne ønske os. Eller der er så store bivirkninger, at behandlingen må afbrydes. Derfor vil vi ofte høre kritiske bemærkninger fra mennesker, der har dårlige erfaringer med psykiatrisk medicin," hedder det i indlægget, der blandet andre tæller Thomas Middelboe, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.

Mangel på viden
I indlægget slås også fast, at manglen på viden er en af årsagerne til de ofte højspændte diskussioner og de problemer, man slås med i psykiatrien.

"Hjernens funktion er så kompliceret - og vores viden om medicinens virkning stadig så mangelfuld - at der ikke er nogen lette svar på spørgsmålene om, hvordan og hvorfor et præparat virker," skriver debattørerne, der også peger på en stribe fremskridt i behandlingen af psykiatriske lidelser.

De peger på, at mange af problemerne i psykiatrien bedre kan afhjælpes, i takt med at man via forskning bliver klogere på de psykiske sygdomme og måden, hjernen fungerer på.

I forhold til et af de store problemer peger forfatterne på, at en dansk undersøgelse har vist, at patienter, som har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, i snit dør 15 til 20 år tidligere end den almindelige befolkning.

"Vi ved, at denne overdødelighed skyldes forhold som selvmord og ulykker, usund livsstil, bivirkninger fra medicin, manglende behandling af somatisk sygdom og patienternes genetiske disposition for fysisk og psykisk sygdom. Vi ved også, at hjertekarsygdomme spiller en stor rolle," skriver psykiaterne i indlægget.

De efterspørger, at der bliver udviklet statistiske metoder, som kan vise, hvor meget enkelte faktorer som eksempelvis ulykker, usund livsstil og bivirkninger fra medicin hver især betyder for overdødeligheden.

I indlægget kommer psykiaterne også med konkrete forslag til, hvordan flere patienter kan blive behandlet for let depression med terapi i stedet for medicin, de har forslag til, hvordan man kan få mere viden om, hvordan man trapper patienterne ud af deres medicin og undgår bivirkninger.

Det gælder også i børnepsykiatrien.

"På børne- og ungeområdet har vi i de seneste år været optaget af at få mere viden om ikke-medicinsk behandling. Samtidig prøver vi hele tiden at blive klogere på, hvordan vi - hvor det er nødvendigt med medicin - anvender den bedst og mest sikkert", hedder det i indlægget, hvor det understreges, at de ti veje, der skitseres til en bedre psykiatri, allerede er delvist sat i værk.

Ros fra psykiatriforening
Generalsekretær for Bedre Psykiatri Thorstein Theilgaard har læst indlægget fra psykiaterne og er meget positiv.

"Det er jo første gang, at jeg ser hele psykiaterstanden samlet gå ud og sige så klart: Her er et problem, vi er nødt til at gøre noget ved - problemerne omkring brugen af medicin og bivirkninger," siger Thorstein Theilgaard, hvis formand også har skrevet et svarindlæg til psykiaterne i Altinget.dk i dag. Læs det her.
Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, roser også indlægget.

"Det gør virkelig indtryk, når så bred en skare af fagfolk så konkret udpeger problemer og løsningsforslag. Især fordi underskriverne trods deres faglige fællesskab faktisk er ret forskellige," siger Flemming Møller Mortensen.

Han hæfter sig ved, at underskriverne peger på, at en række af problemerne først kan løses, når man har fået mere viden. Og han erklærer sig villig til at arbejde for at sikre ressourcer til, at det bliver muligt at sikre den viden, som psykiaterne efterspørger.

"Både jeg og Karen Klint (partiets psykiatriordfører, red) har allerede sagt, at den kommende psykiatri-handlingsplan skal følges op løbende. Og helt grundlæggende arbejder regeringen jo på at ligestille psykiatrien med resten af sundhedsvæsnet både forsknings- og behandlingsmæssigt," siger Flemming Møller Mortensen.

Radikal ros
En identisk melding kommer fra Radikales sundhedsordfører, Camilla Hersom.

"Jeg synes, det er et vældig godt og konstruktivt indspil. Vi er i Radikale Venstre optagede af forebyggelse af psykiske sygdomme, indsatsen mod overdødeligheden og er overbeviste om, at vi kan opnå langt bedre resultater gennem mere forskning og en insisteren på evidens i indsatsen," siger Camilla Hersom, der roser folkene bag indlægget for at efterspørge mere viden på området.

Også hun er parat til at arbejde for at sikre penge til at sikre mere viden.

"Men det må vi jo diskutere eksempelvis i forbindelse med økonomiaftalerne. Hvis vi for alvor vil ændre forholdene for psykisk syge og forebygge, at mennesker rammes af psykisk sygdom, så kræver det et langt sejt træk," siger Camilla Hersom, der advarer mod at tro, at en pose penge eller et enkelt tiltag kan løse psykiatriens problemer.