Ankestyrelsens jurister møder i byretten

FORSVAR: Ankestyrelsen benytter stadig oftere egne jurister frem for Kammeradvokaten, når klagesager på børneområdet ender i byretten. Målet er at 'hjemtage' 90 procent af sagerne.

Både i Københavns og landets øvrige byretter vil jurister fra Ankestyrelsen blive en stadig oftere gæst.
Både i Københavns og landets øvrige byretter vil jurister fra Ankestyrelsen blive en stadig oftere gæst.Foto: Torben Ulrich Bøjstrup/Colourbox
Kim Rosenkilde

Når 2015 er omme, forventes jurister fra Ankestyrelse at have deltaget som myndighedernes repræsentant i omkring 200 børnesager ved landets byretter.

Tidligere har Kammeradvokaten, Advokatfirmaet Poul Schmith, stået for at forberede og føre sager om Ankestyrelsens afgørelser om tvangsmæssige foranstaltninger over for børn, hvis de skulle afprøves ved domstolene.

Men i løbet af indeværende år er styrelsen begyndt på at hjemtage opgaven og selv varetage hovedparten af de omkring 600 sager om blandt andet tvangsanbringelser, der hvert år ender i byretten.

Målet er, at styrelsen selv skal køre 90 procent af sagerne. Det fremgår af Ankestyrelsens seneste nyhedsbrev.

Rettergangsfuldmægtige
Ankestyrelsens medarbejder møder ikke i retten som advokater, men under betegnelsen 'rettergangsfuldmægtige'. Det betyder, at de også varetager andre opgaver i styrelsens to børnekontorer, som ligger i henholdsvis Aalborg og København.

For jurister ansat i Ankestyrelsen har det tidligere krævet et egentligt jobskifte eller udstationering ved et advokatkontor, hvis man skulle oparbejde erfaring med behandlingen af sager ved domstolene. De medarbejdere, der nu møder i retten, er sagsbehandlere på børneområdet fra vores to børnekontorer i henholdsvis Aalborg og i København.

Monopolbrud
Muligheden for at lade egne jurister møde op i byretten følger af den genforhandlede aftale med Kammeradvokaten, som kom på plads sidste efterår.

Det var tidligere ikke muligt på grund af Kammeradvokatens monopolaftale med staten.

Ifølge en artikel i Politiken fra februar 2013 fik Kammeradvokaten udbetalt et fast salær på 30.000 kroner i forbindelse med behandlingen af børnesager. Hertil kom udgifter til transport og overnatning.

Altinget logo
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024