Da Troels og co. mødtes i officersklubben for at få tingene til at ske

Om hvordan “systemet” siger, at noget tager 40 år, men at det burde tage 40 minutter. Om hvordan små hjul som ordentlige badeforhold og sund mad i kantinen er vigtige at få smurt i den store maskine, der hedder opbygningen af en tung brigade på 6.000 mand.

Michael Hyldgaard blev fungerende forsvarschef, da Troels Lund Poulsen i starten af april i år mistede tilliden til forsvarschef Flemming Lentfer. Hyldgaard og Lund Poulsen virker til at have en langt bedre kemi, end Lentfer og Lund Poulsen havde, bemærker flere i flyet, mens vi nærmer os Ramstein.

Klokken 08:15 - Indflyvning til Ramstein

“Hvad er det I skal ned til?” spørger den ene af flyets to teknikere. Han har taget plads i sædet ved siden af mig.

I Flyvevåbnet parerer man ordre. Og hvis ordren lyder på at flyve ens øverste chefer til Sydtyskland, så gør man det. Uden at spørge så meget ind til hvorfor de skal derhen. Men så er det godt, at man ikke er bange for at tale med en journalist.

Jeg forklarer hvad det er, der får os til at tage til en amerikansk militærbase i Sydtyskland på en regnvåd og grå fredag i september.

Klokken 08:30 - Forpladsen på Ramstein Air Force Base

Motorerne er knap slukket inden døren klapper ned og bliver til en trappe. Ikke noget med at vente på, at en mand på jorden får kørt en jetbro hen til flyet. Og man er hurtigt ude af flyet, når man ikke skal vente på alle mulige andre passagerer, der ikke nødvendigvis forstår at rejse let.

Vi går med hastige skridt mod en lille terminalbygning. Det lille danske militærfly ser ikke ud af meget, som det står der på forpladsen med nogle af verdens største transportfly i baggrunden. Det trænede øje kan se adskillige C-17'ere og C-5'ere. Fly, som kunne have det danske fly i lastrummet flere gange.

Ved siden af det danske fly står svenskernes fly. En cremehvid Gulfstream IV, der er noget mere strømlinet end den lidt buttede mørkegrå danske Challenger.

Længere nede af forpladsen holder et gammelt russisk transportfly fra det ukrainske flyvevåben og adskillige mindre “air force one”-fly fra andre lande. Briterne har stilfuldt malet et bølgende “Union Jack” på halen af deres fly.

Klokken 08:33 - Ramstein Arrivals

Vi kommer ind i den lille ankomstbygning, hvor brun er en meget populær farve til både gulvtæpper, vægge og møbler i lokalerne, som leder tankerne hen på dagligstuer i et stort amerikansk hjem i 1960’erne. Store lædersofaer, kommoder og lysekroner.

Det vrimler med delegationer af ministre, forsvarschefer, embedsmænd og ganske få journalister. Alle sammen lige ankommet med privatfly.

Effektive sergenter og løjtnanter fra det amerikanske flyvevåben udstyrer os med badges, så der ikke er tvivl om hvem, der er “Head of delegation”, “Security” og “Media”.

Ministrene “small talker” med hinanden, mens tre malerier på væggen fanger min opmærksomhed.

På det ene ser man USA’s tidligere præsidenter John F. Kennedy og Ronald Reagan, et stykke af Berlinmuren og monumentet Brandenburger Tor i Berlin samt en mor og to (sandsynligvis) tyske børn. De kigger håbefuldt på Kennedy og Reagan. Symbolikken er tyk.

Det tredje maleri er af en håndfuld amerikanske generaler, som det ikke lykkedes mig at identificere inden vi bliver gennet ud i en amerikansk-bygget bus.

Minister, forsvarschef, adjudant, embedsmænd og journalister bliver bænket ved siden af hinanden. Ministeren er mere snaksaglig og joker med DR-journalisten om hvorvidt han laver satire eller nyheder fra svipturen til Tyskland.

Turen går fra “terminalvillaen” ned ad gader med navne som New York Avenue og Lincoln Boulevard til basens officersmesse på Adams Street. Her er parkeringspladsen i dag lukket på grund af en “særlig begivenhed”.

Klokken 08:55 - Ramstein Officers’ Club

Der er langt fra de store konferencecentre i Washington, Bruxelles og Paris til den slidte officersklub, som leder tankerne hen på en golfklub i det amerikanske Midtvesten.

Klubben symboliserer meget godt den “getting things done”-ånd, som “Ukraine Defense Contact Group” er skabt i.

Ukrainerne kæmper time for time, dag for dag mod den russiske besættelsesmagt. Det har de gjort i mere end 2,5 år. De har ikke tid til de røde løbere. De har brug for våben og ammunition.

Derfor er fokus på at få tingene gjort. Ikke så mange dikkedarer. Ikke en gang det traditionelle gruppebillede af de forsamlede ministre, som ellers er en klassiker, når toppolitikere er samlet. Møde, kort frokostpause, møde og så hjem igen. Til København, Tokyo, Buenos Aires eller Kiev.

Her i O’club - som de lokale kalder den - går ministre og embedsmænd lige ud og ind i den lille balsal, hvor mødebordene er sat op i en hestesko. Vi journalister sendes til højre ind i klubbens cafeteria, som i dagens anledning er indrettet til et interimistisk internationalt pressecenter.

Reuters er ikke kommet endnu, så vi fire danske journalister lægger beslag på den ene ende af det bord, som er reserveret til det internationale nyhedsbureau. Tæt på kaffen.

Halvt siddende oven på store kabeltromler og stikdåser slår vi vores computere op og etablerer lejr - Senere lykkedes det faktisk at finde skiltet ”Danish Delegation Media”.

Klokken 10:00 - Balsalen i Ramstein Officers Club

Med fotograferne - som public affairs-officererne fra U.S. Air Force konsekvent kalder ”shootere” - i spidsen bliver pressen gennet ind i balsalen og placeret stående i midten af hesteskoen, så vi står lige ud for hovedbordet, hvor stolene stadig er tomme. Værten – og en særlig gæst – er ikke ankommet endnu.

Ned langs begge sider af hesteskoen har delegationerne taget plads i alfabetisk rækkefølge. Med en minister og en forsvarschef ved selve bordene, og embedsmænd siddende på rækker bagved.

Sveriges forsvarsminister Pål Jonson piler fra sin egen plads over til Troels Lund Poulsen. De to kolleger har lige noget de skal nå at vende inden mødet starter.

Troels Lund Poulsen er nemlig taget til Ramstein med en klar agenda med i muleposen. Det er at få andre lande med i det danske initiativ med at sende penge direkte til ukrainske forsvarsvirksomheder. På den måde kan de producere våben til det ukrainske forsvar og transportere dem hurtigt ud til fronten.

Et initiativ vi indtil videre kun har fået EU til at skyde penge ind i.

Det er ikke første gang Danmark lægger sig i front ved mødet på Ramstein-basen. Det var blandt andet her vi underskrev aftalen med Holland om stå i spidsen for donation af F-16.

Klokken 10:08 – Balsalen i Ramstein Officers Club

Dørene går op ovre i venstre hjørne og ind kommer USA’s forsvarsminister Lloyd Austin og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj. Den ene i jakkesæt og et hoved højere end den anden, der vanen tro er klædt i fleecetøj.

Det er første gang Zelenskyj gæster Ukraine Defense Contact Group.

Med hæs stemme og kraftig accent leverer han en slagkraftig 12 minutter lang tale, som verdenspressen står i første parket til. Samme verdenspresses placering betyder dog, at den danske delegation ikke kan se præsidenten.

Zelenskyj holder sig ikke tilbage. Han har brug for langtrækkende missiler, der kan ramme strategisk vigtige mål langt inde i Rusland. Flyvestationer og brændstofdepoter.

”Vi er nødt til at have langtrækkende kapaciteter. Så Rusland bliver motiveret til at søge freden,” siger Volodymyr Zelenskyj og kigger rundt på de forsvarsministre, som fotograferne ikke skygger for.

Ugen før havde Ukraines forsvarsminister Rustem Umerov under et besøg i Washington givet USA’s præsident Joe Biden og hans administration en liste over helt konkrete mål i Rusland, som ukrainerne kan ramme, hvis de får langtrækkende våben.

Tilbage på Ramstein minder Zelenskyj også salen om, at Ukraine på Nato-topmødet i Washington i juli blev lovet flere Patriot-luftforsvarssystemer, men at det halter gevaldigt med at få leveret dem.

"Det er afgørende, at alle våbnene fra de allerede annoncerede støttepakker endelig når frem til kampbrigaderne. Jeg vil ikke tale åbent nu om antallet af systemer, de har modtaget - mange tak igen - men antallet af luftforsvarssystemer, der endnu ikke er blevet leveret, er betydeligt," siger Zelenskyj og fortsætter:

”Verden har luftforsvarssystemer nok til at sikre, at russisk terror ikke har resultater. Og jeg opfordrer jer til at være mere aktive i denne krig.”

Værten Lloyd Austin forsikrer Zelenskyj om, at USA og de øvrige lande repræsenteret i lokalet står bag ham og hans landsmænd.

Fire minutter inde i sin tale siger Austin noget, som uden tvivl får den danske delegation til at ranke ryggen.

”For kun få uger siden annoncerede Danmark en assistancepakke på 115 millioner dollars til våben fra den ukrainske forsvarsindustri.”

Lige vand på den danske mølle.

Halvandet minut tidligere var Danmark også blevet nævnt af ministeren.

Med ombord på flyet til Ramstein havde Austin endnu en amerikansk donationspakke til en værdi af 250 millioner dollars, svarende til knap 1,7 milliarder kroner.

Konkret består pakken af tusindvis af de meget efterspurgte 155mm og 105mm artillerigranater, missiler til de amerikanske HIMARS-systemer, antiluftskytsvåben og reservedele. Men ingen langtrækkende missiler.

Til sidst går Austin op på den helt store retoriske klinge.

”Hvis Ukraine ikke er frit, så er verden ikke sikker. Denne koalition er bygget til at lykkedes. Den er bygget til at bestå” fastslår forsvarsministeren.

Pressen gennes tilbage til cafeteriaet, så mødet kan komme i gang, og ministrene kan komme i gang med at diskutere, hvad der kan lade sig gøre.

Klokken 10:40 - Cafeteriaet i Ramstein Officers Club

Vi har dårligt sat os ned igen før Forsvarsministeriets pressemand kommer hen til os.

”Hørte I hvor mange gange Danmark blev nævnt i Austins tale?”

Ja, vi lagde godt mærke til det. Tre gange var det vist.

DR’s journalist, der har været her flere gange før, viser begejstret Altingets udsendte hvordan journalister og ministre godt nok sidder i hvert sit lokale - men vi deler toilet(!). Så tæt er vi på.

Klokken 12:08 - Gårdhaven bag Ramstein Officers Club

Ministrene har frokostpause og den tyske forsvarsminister Boris Pistorius benytter lejligheden til at holde et velbesøgt lille pressemøde i gårdhaven bagved officersklubben. Han deler Zelenskyjs skuffelse over ikke at have modtaget det lovede luftforsvar.

”Jeg er også lidt skuffet. Og jeg kan fuldt ud forstå ham. Vi blev enige i Washington om at donere flere luftforsvarssystemer af enhver slags. Og indtil nu er de ikke ankommet i Kyiv. Og ukrainerne har akut brug for dem.”

En udmelding, der med det samme ryger ud på de internationale nyhedsmedier.

Den canadiske forsvarsminister Bill Blair stiller sig bagefter op omtrent samme sted og holder en lidt mindre velbesøgt presseseance.

Her fortæller han blandt andet, at Canada støtter Ukraines ønske om at få langtrækkende våben. Canada råder dog ikke selv over den slags. Og kan derfor ikke forære ukrainerne nogle. Men de støtter ønsket.

Klokken 12:50 - Gårdhaven bag Ramstein Officers Club

Nu er det blevet den danske forsvarsministers tur til at holde en kort pressebriefing. Et lidt mere eksklusivt arrangement kun for de fire medrejsende danske medier.

Troels Lund Poulsen er ikke for beskeden til at nævne den ros, som han og Danmark har fået i løbet af formiddagen.

”Den amerikanske forsvarsminister Austin siger direkte, at det initiativ Danmark har taget ved at investere direkte ind i den ukrainske forsvarsindustri, er vejen frem. Det ved er også en meget stor prioritet for Zelenskyj og Umerov,” pointerer Troels Lund Poulsen.

Han løfter samtidig sløret for, at de første ni dansk-betalte og ukrainsk-producerede Bohdana-artilleripjecer allerede er leveret til de ukrainske tropper. Yderligere ni kommer til dem indenfor de næste par uger. Bohdana er en ukrainsk kopi af de franskudviklede Caesar-artillerikanoner.

Troels Lund Poulsen gør det desuden klart, at Danmark støtter Ukraines ønske om at kunne angribe langt og hårdt ind i Rusland.

”Danmark har hele tiden sagt, at Ukraine skal have frie hænder til at bekæmpe Rusland på den måde, som er nødvendig. Det er potentielt også at lave angreb ind i Rusland for at ødelægge de forsyningslinjer, som russerne bruger,” fastslår Troels Lund Poulsen.

Har det virkeligt været Danmarks ønske fra krigens start af? De danske journalister kigger undrende på hinanden, da vi kommer tilbage til vores base i cafeteriaet.

Klokken 15:45 - Cafeteriaet i Ramstein Officers Club

“Wheels up” er fremrykket til kl. 16:30. Så afgang herfra kl. 16.”

Ministersekretærer udtrykker sig præcist og autoritativt. Når ministerens højre hånd melder et afgangstidspunkt ud, så er det ikke til diskussion.

Så Altingets udsendte banker endnu hårdere end før i tastaturet, får et billede af Zelenskyj hentet ned fra de internationale billedbureauer og uploadet til publiceringssystemet. Mellemrubrikker får den rigtige formateringskode. Teksten pudses af. Artiklen konverteres til lyd og højre tommelfinger rammer ”publicér” knappen klokken 15:58.

Links til andre artikler må vente, for nu er der afgang. Resten af den danske delegation venter ikke på et snoldet netmedie. Så præcis klokken 16 får læserne artiklen ”Zelenskyj beder om langtrækkende våben: ”Så Rusland bliver motiveret til fred”” serveret.

Nu er mødet slut og det gælder om ikke at komme til at holde i kø bag de andre regeringsfly. Der er ikke tid til ”familiefotografering” og andet ligegyldigt staffage og ceremonielt tidsspilde. Heller ikke den amerikanske forsvarsministers afsluttende pressemøde.

Klokken 16:02 - Parkeringspladsen foran Ramstein Officers Club

Embedsmænd fra Forsvarsministeriet - som helt bestemt ikke var med i flyet herned i morges - har pludselig sluttet sig til delegationen. De kom ned aftenen før og ”havde møder” - uden at det uddybes. Men det er tydeligt, at hele Ramstein-formatet ikke blot er symbolske møder, taler og håndtryk.

Nede i ”maskinrummet” arbejder embedsmænd og ministre ihærdigt for at få nye donationer og nye samarbejder om donationer stablet på benene.

Bussen tilbage til flyet deles med den norske delegation. Og netop nordmændene vil danskerne også gerne have med i det dansk-ledede projekt med at sende penge direkte til den ukrainske forsvarsindustri.

Den norske forsvarsminister er i Asien. Men han har sendt en admiral og flere topembedsmænd, som danskerne ikke spilder muligheden for at tale med.

Vi kører ud på den enorme forplads, men det lille danske fly står ikke der, hvor vi forlod det i morges.

”Gad vide om det er blevet væk,” lyder det vittigt.

Klokken 16:20 - Forpladsen

C-172 er ikke blevet væk. Den holder bare et andet sted og er nem at overse. Delegationen står ud af bussen. Besætningen står klar til at byde os velkommen ombord. Men ingen vil være den første til at gå ind. Eller også trænger folk bare lige til at strække benene i to minutter.

Til sidst tager en embedsmand affære og vi går ombord og tager plads efter en uudtalt hakkeorden. I den forreste afdeling ministeren, forsvarschefen, den særlige rådgiver, den sikkerhedspolitiske direktør og adjudanten. Stolen til den særlige udvalgte overfor ministeren står dog tom. Det er ikke tilfældigt.

Journalister, ministersekretær og juniorembedsmænd tager plads længere nede i kabinen i de lidt slidte sæder.

Klokken 16:24 - Ombord på C-172

Vi kom hurtigt ud i bussen, strakte ikke ben alt for længe og kom hurtigt på plads. Det betaler sig. Vi kommer hurtigt i luften og sætter kursen mod København.

Den særlige rådgiver læser op på den seneste udvikling i den hjemlige politiske andedam og giver ministeren et kort referat. Ministersekretæren sørger for at muleposen står sikkert foran hende.

Klokken 16:55 - Luftrummet over Tyskland

”Hvad kunne du tænke dig at drikke til,” spørger den flinke tekniker, der i Flyvevåbnets mørkeblå uniform i dagens anledning giver den som steward ombord. Han stiller en bakke med salat, oksefilet og en lille dessert på det bord, som han få minutter før med møge og besvær har monteret på mit sæde. Et bord, der kun passer til lige præcis det sæde.

I det samme kommer der et blik og et nik fra den særlige rådgiver oppe foran. Det er blevet min tur til at være den særligt udvalgte.

Så bordet afmonteres, presserådgiveren overtager bakken med mad og jeg går frem i kabinen. For selvom hele dagen har stået i Ukraine og våbendonationernes tegn, så har Troels Lund Poulsen skam også lige tid til en 10-15 minutters snak om 6-7 helt andre emner på den forsvarspolitiske agenda, som Altingets udsendte gerne vil have ministerens ”take” på.

Så snart optageren tændes ændres ministerens stemme. Det joviale krydret med en god portion glimt i øjet og et lille knips sarkasme gemmes væk og erstattes af en mere formel og alvorlig tone.

Efter en snak om donationer, ammunition, ekspertudvalg, Rødehavet og meget andet slukker jeg optageren og stemningen bliver igen ganske uformel.

DR’s udsendte reporter skal dog også i audiens - og jeg skal have min lækre mad. Så tiden som den særligt udvalgte slutter efter knap et kvarter.

Klokken 17:43 - Københavns Lufthavn

C-172 sætter igen hjulene på dansk jord og taxier over til det særlige område af lufthavnen, hvor VIP-flyene ankommer.

Endnu inden os bagerst i flyet er nået ud, er ministerbilen - med minister og mulepose ombord - på vej mod Kongeporten, der er lufthavnens VIP-port. Ikke med kurs mod Troels Lund Poulsens datter og hustru på gården på Vestsjælland tidsnok til ”FredagsTamTam” (børne-tv-programmet der i 2023 erstattede Disney Sjov fredag klokken 19 på DR1, red.). Nej, med kurs mod ministeriet for at fortsætte arbejdet.

Lufthavnens VIP-service kører os andre i en Mercedes Vito-minibus over til terminal 3 og den almindelige ankomsthal.