Afghanistan-veteranen Anne er træt af at blive stillet ét spørgsmål igen og igen: "Jeg er ikke et offer"

Hvordan har du det?

Det er ofte det første spørgsmål, Anne Brodersen Angaard bliver mødt af, når hun fortæller, at hun er veteran.

Selvom det er mere end ti år siden, at hun vendte hjem fra Afghanistan første gang, støder hun nemlig stadig på de samme fordomme og bekymringer.

"Den PTSD-ramte soldat, der søger tilflugt i skoven, findes, og selvfølgelig skal vi hjælpe dem. Men mange af os veteraner passer ikke i den boks og kan indimellem godt føle os misforstået," siger Anne, der er 34 år og arbejder som konsulent i Implement Consulting Group.

Hun opfatter spørgsmålet som velment, men det bygger på en udbredt, stereotyp opfattelse af veteraner som sårbare eller traumatiserede.

Lyden af rotorer fra en helikopter kan stadig minde mig om det den dag i dag.

Anne Angaard
Afghanistan-veteran

I virkeligheden vender de fleste veteraner hjem som stærkere og mere robuste mennesker, men alligevel har Anne følt sig tvunget til at nedtone sin veteranstatus.

"Jeg føler ofte, at jeg skal forsvare, at der faktisk findes veteraner, som godt kan sove om natten," siger hun.

I dag er hendes budskab klart: Veteraner er ikke ofre, og samfundet bør ændre sit syn på dem.