Dansk Erhverv: Den nye grænseværdi til byggeprocessen giver kun mere papirarbejde

At opgøre forbruget er ikke ligetil, hvilket en kortlægning af ressourceforbruget på byggepladsen, som Build lavede for Social- og Boligstyrelsen, også bekræfter.

Vi stiller ikke spørgsmål til, at det er godt, at der nu også kommer fokus på forbruget fra byggepladserne.

Det er dog tydeligt, at vi her står overfor en administrativ udfordring, der kan skabe unødvendige byrder for mindre virksomheder, hvis ikke vi tænker os om.

Branchen kan miste motivation til klima-løsninger 

En af de store risici ved den nuværende tilgang er, at bygherrer vælger at basere beregningen af CO2-udledningen på standardværdier.

Et ensidigt fokus på tal, der i praksis ikke gør en forskel, kan betyde, at vi spilder muligheden for at for at lave en reel forandring.

Henrik Friis og Trine de Fine Skibsted
Hhv. branchedirektør og chefkonsulent i Dansk Erhverv

Det kan virke som en praktisk løsning på kort sigt, men på lang sigt risikerer vi at miste værdifuld viden om, hvor de største klimapåvirkninger egentlig finder sted og dermed også, hvordan vi mest effektivt kan reducere CO2-udledningen.

Derudover risikerer vi, at branchen ved brug af standardværdier mister motivationen til at vælge de mest klimavenlige løsninger.

Der er for eksempel en standardværdi for gipsplader, og to af de toneangivende producenter ligger på Sjælland og i Spanien.

Det kræver ikke den store lommeregner at se, at der er væsentlig højere CO2-udledning forbundet med transport ved at bruge de spanske plader.

Ved at basere beregningen på standardværdier får man ikke en "gevinst" i CO2-beregningen ved at vælge den mest klimavenlige løsning.

Se på byggeprocessen i to trin

Vi kan kun klappe i hænderne over, at der nu kommer fokus på CO2-udledningerne fra byggeprocessen.

Vi skal dog gribe det an på en måde, der både er klog og praktisk anvendelig i hverdagen for landets håndværkere og leverandører.

Et ensidigt fokus på tal, der i praksis ikke gør en forskel, kan betyde, at vi spilder muligheden for at for at lave en reel forandring.

Lad os derfor starte med at bygge fundamentet for et reelt klimaregnskab for byggeprocessen fremfor at indføre nytteløse regler.

Vores anbefaling er, at man ser på kravet til byggeprocessen i to trin.

Første trin er et krav om registrering og indsamling af data, så vi får oparbejdet de nødvendige værktøjer til indsamling og bearbejdning med færrest mulige administrative omkostninger.

Først når fundamentet er på plads, kan vi sætte en grænseværdi på et niveau, som reelt vil drive udviklingen.