Sexisme, stress og partihop: Bertel Haarder fylder rundt og ser tilbage på fire store forandringer i dansk politik

Han har også været førstehåndsvidne til udviklingen. Fra dengang dagbladenes journalister ringede direkte til ministre og toppolitikere for en kommentar til morgendagens historie til i dag, hvor et interview typisk skal koordineres med en særlig rådgiver eller et team af professionelle pressemedarbejdere.

SVM-regeringen har tilmed ændret reglerne, så udvalgte ministre nu kan ansætte op mod tre særlige rådgivere til at hjælpe sig. En mulighed, som både Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen har benyttet sig af.

Men den form for mandsopdækning er Bertel Haarder imod. Faktisk mener han, at det er en "rigtig dårlig udvikling".

"Det skaber et filter mellem politikerne og pressen. Der kommer en lukkethed," siger han.

I sin tid på Christiansborg var det almindeligt kendt blandt politiske journalister, at linjen til Venstre-veteranen altid var åben. 

"Da jeg startede som minister, var der kun ganske få medier, jeg skulle forholde mig til. Og da jeg blev næstformand i folketingsgruppen, mødtes formanden og jeg en gang om ugen med en journalist fra Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten, Frederiksborgs Amtsavis samt radio- og tv-avisen. Vi kunne sidde med den samlede danske presse rundt om ét enkelt bord på formandens kontor," fortæller han. 

I dag er mediebilledet et andet. Det ved Bertel Haarder også godt.

"Dengang var det overskueligt. Det er det ikke længere. I dag kører nyhedsstrømmen i døgndrift. Det er selvfølgelig noget, som ministre i dag skal have hjælp til at håndtere og navigere i."

Giver det så ikke også god mening, at nye, uerfarne ministre hyrer en særlig rådgiver, der kan hjælpe dem?

"Jeg kan godt forstå, at alle ikke kan gøre, som jeg gjorde. Men de bør nøjes med at have en presseafdeling," siger Bertel Haarder og uddyber:

"For en presseafdeling består af professionelle journalister, der er ansat på de samme vilkår som alle andre i ministeriet. Her er det anderledes med spindoktorerne. De er jo nærmest partiansatte, og de forsvinder sammen med ministeren."

Af samme årsag har Bertel Haarder også problematiseret, at de særlige rådgivere aflønnes af staten. Det burde i stedet være partierne selv, der betalte lønningerne, der i flere tilfælde er på mere end en million kroner årligt. 

"Så får vi svar på, om de er pengene værd," som han formulerede det i Altinget i februar.

Stress på Borgen: Det var ikke tilfældigt, at han blev ramt

I forlængelse af samtalen om forholdet mellem medier og politikere bevæger vi os videre til et andet emne. Nemlig spørgsmålet om det høje arbejdstempo på Christiansborg og den stress, der har fået flere toppolitikere til at knække.

Ifølge en opgørelse fra den borgeligt-liberale tænketank Cepos er behandlingstiden for de enkelte lovforslag reduceret markant. Hvor folketingspolitikerne i 2005 i gennemsnit brugte 81 dage på at behandle et lovforslag, brugte de kun 46,5 på opgaven i 2022.

Senest har Altinget beskrevet, hvordan Danmarksdemokraternes erhvervsordfører, Betina Kastbjerg, kun fik 14 minutter til at læse en milliarddyr aftale, før hun skulle give svar på, om hun var med eller ej.

Sådan var det ikke dengang Bertel Haarder startede på Christiansborg, fortæller han. Alligevel mener han, at det høje tempo er noget, oppositionspartier må forvente.  

"Magten ligger ikke i folketingssalen eller i udvalgene. Den ligger i det mødelokale, hvor ministeren forhandler med de ordførere, der kan sikre det politiske flertal. Det er dem, der styrer butikken," siger han.

"Og så er der de andre. Dem, der ikke er en del af flertallet. Sommetider får de så kun 14 minutter, og det vil de selvfølgelig brokke sig over. Det er bare svært at ændre."

Jeg tror ikke, det var tilfældigt, at netop han (Alex Vanopslagh, red.) blev ramt af stress

Bertel Haarder

Synes du, det er et problem, at magten er så centraliseret blandt flertallet?

"Nej. Demokrati er ikke kun snak, det er også handling. Kan det være anderledes? Det tror jeg ikke."

Nogle mener, man bør skære ned på antallet af udvalg i Folketinget for at mindske arbejdsmængden. Er det en god idé?

"Jeg tror ikke, det ville hjælpe en pind. Ja, det er tosset med alle mange udvalg med alt for mange medlemmer. Men det er ikke noget, der stresser, for det er de færreste medlemmer, der kommer til møderne."

Bertel Haarder har aldrig selv oplevet at have stress, selvom han "selvfølgelig har haft søvnløse nætter på grund af politiske problemer og kriser", som han siger.

Til gengæld har han de senere år været vidne til flere folketingskollegaer, der er blevet ramt. Heriblandt SF-kometen Jacob Mark, der næsten mistede synet i sin kamp mod sygdommen. LA-leder Alex Vanopslagh, der fik et ildebefindende i en krydsild med statsministeren for rullende kamera. Og ikke mindst sin egen nu tidligere partiformand, Jakob Ellemann-Jensen, der var sygemeldt i et halvt år med stress.

Ifølge Bertel Haarder har politikerne også selv et personligt ansvar i spørgsmålet om stress og arbejdspres.

"Med hurtige nyheder og sociale medier må man bare se i øjnene, at det er svært at forhindre politikerne i at konkurrere om vælgernes opmærksomhed," siger han og fremhæver Alex Vanopslagh som en politiker, der har kastet sig iltert ind i den konkurrence. 

"Hans måde at bruge TikTok var underholdende og på mange måder en nyskabelse. Men jeg tror ikke, det var tilfældigt, at netop han blev ramt af stress. Det blev han, fordi han ville for meget."

Partiloyalitet: "Et parti ikke er en menighed"

Vi springer videre til noget andet, der har været under heftig forandring: nemlig antallet af partihoppere på Christiansborg.

I Bertel Haarders første valgperiode var der to tilfælde, hvor et folketingsmedlem blev løsgænger eller hoppede fra et parti til et andet. I hans sidste valgperiode skete det ikke mindre end 22 gange.

"Jeg tror, de sociale medier igen spiller en rolle. De folkevalgte har nu deres egen platform, og de er mindre afhængige af deres parti. Derfor takker nogle af dem nok mest sig selv for, at de er blevet valgt – i stedet for at takke partiet eller ledelsen."

Er der behov for nye regler?

"Nej, det er jo fuldt ud tilladt ifølge grundloven. Jeg hører ikke til dem, der mener, at partihoppere skal vente med at søge ind i et nyt parti, indtil næste valg er afholdt. Det er alt for stramt. Der kan være gode grunde til at skifte parti," siger han.

I en ny meningsmåling, som analyseinstituttet Epinion har foretaget for DR, svarer 69 procent af de adspurgte danskere, at en folketingspolitiker, der forlader sit parti midt i en valgperiode, bør træde helt ud af Folketinget og overlade sit mandat til en anden i det parti, vedkommende blev valgt ind for.

Jeg var selv på store punkter uenig med mit parti – og er det stadig

Bertel Haarder

Ifølge Bertel Haarder skal der være plads til, at folketingspolitikere kan opføre sig "lidt forskelligt". 

"De skal bare selv tage ansvaret for det. Det er ikke populært blandt vælgerne at skifte parti. Det bliver opfattet som snyd og et svigt, og risikoen er, at vælgerne straffer dig ved næste valg. Det må alle partihoppere forventes at tage med i deres overvejelser."

Der er desuden behov for en dybere forståelse af, hvad et parti egentlig er, mener Venstre-veteranen.

"Jeg var selv på store punkter uenig med mit parti – og er det stadig. Jeg har bare den holdning, at et parti ikke er en menighed. Det er et samarbejde, der gøre det lettere at finde enighed."

"For eksempel har jeg temmelig suverænt kørt Venstres skole-, uddannelses- og forskningspolitik uden at spørge andre til råds. Til gengæld støttede jeg mit partis skattepolitik, selvom jeg var meget uenig på mange områder. Ligesom de andre støttede mig."

Noget, Bertel Haarder omvendt savner, er strammere regler for at oprette nye partier.

"Det er blevet alt for let. Det er skidt for demokratiet," siger han.

"Ved det seneste folketingsvalg var det jo ikke til at holde ud at skulle høre på 14 forskellige partiledere i tv-debatterne. Det er kugleskørt, at Sikandar Siddique skal have samme taletid som statsministeren. Det ødelægger debatterne."

#MeToo: "I starten mente jeg, at det gik over gevind"

Der skete noget i løbet af Bertel Haarders sidste valgperiode. Noget, der danner rammen for det sidste emne, interviewet runder. 

Efter Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla skyllede en ny #MeToo-bølge indover Danmark. Og det fik hovederne til at rulle i dansk politik.

Morten Østergaard gik af som leder af Radikale. Frank Jensen måtte trække sig som overborgmester i København. Naser Khader blev smidt ud af Konservative. 

"I starten mente jeg, at det gik over gevind," siger Bertel Haarder.

"Jeg syntes, der var en form for retsløshed, når en mand miste hele sin karriere og se sig hængt ud i samtlige medier uden at få mulighed for at forsvare sig. Det skete uden lov og dom, og det bekymrede mig. Jeg kendte jo nogle af dem, der blev ofre for den retsløshed."

I dag ser han anderledes på debatten. Sofie Linde, hans datter og et nuværende medlem af Venstres folketingsgruppe har "belært" ham om at tage spørgsmål om sexisme og usynlige magtstrukturer mere alvorligt, fortæller han. 

"Jeg synes stadig, at retsløsheden er et kæmpestort problem. Men de sagde, jeg skulle holde op med at sige, at det var gået over genvind. Og det havde de ret i."

Bertel Haarder mener selv, at han "altid har været meget opmærksom på kønsdebatten", og han forsikrer, at han aldrig selv har opført "mandschauvinistisk".

"Jeg har altid afskyet karlekammer-vittigheder – også selvom de kom fra nærtstående politikere. Nej, her vil jeg erklære mig helt ren," siger han.

"Især i starten stemte jeg desuden næsten altid på kvinder, fordi jeg syntes, jeg var med i et meget mandsdomineret parti. Så kunne jeg yde mit lille bidrag på den måde."

"Men man skal selvfølgelig ikke vælge kvinder til noget på grund af deres køn alene. De skal også være kvalificeret."