Et "tredimensionelt skakspil" udspiller sig om centrale EU-job. Og det handler ikke kun om kommissærposter

Da Kim Jørgensen i 2019 blev udnævnt til ny kabinetschef for Margrethe Vestager, spredte rygtet sig hurtigt.

“Der gik ikke længe, før jeg var tæppebombet med mails fra både tidligere kolleger, EU-ambassadører, ansatte fra Kommissionen og en masse andre, der ønskede at spille sig selv eller nogle andre på banen til et job,” fortæller Kim Jørgensen.

For med nye kommissærer og porteføljer til landene følger en anden kabale; besættelse af kabinetter, der er en lille stab af akademikere helt tæt på kommissæren, der yder politisk rådgivning og skal sikre, at de politiske visioner indfries.

Og selv om fokus den seneste tid mest har været på kommissærerne, så er dette spil også i fuld gang, fortæller Per Haugaard, chef for EU-Kommissionens repræsentation i Danmark.

“Min erfaring er, at det er noget, der bliver brugt meget tid og energi på i disse dage,” siger han.

Per Haugaard har tidligere arbejdet for flere kommissærer og senest været handelsrådgiver i kommissionsformand Ursula von der Leyens kabinet.

Lande “bytter” ansatte

Der er to hovedspor for et land, når kabinetter skal udfyldes.

Først og fremmest at finde det rigtige hold af embedsfolk til den danske kommissær.

For det andet at udpege de øvrige strategisk vigtige områder for Danmark. 

Du vil se et tredimensionelt skakspil, hvor de enkelte medlemslande vil bedømme, hvor det er i deres interesse at få folk placeret.

Per Haugaard
Chef for EU-Kommissionens repræsentation i Danmark

“Der er porteføljer, som er mere vigtige for nogle medlemslande end andre, og derfor vil du se et tredimensionelt skakspil, hvor de enkelte medlemslande vil bedømme, hvor det er i deres interesse at få folk placeret,” siger Per Haugaard.

Som nytiltrådt kabinetschef skulle Kim Jørgensen hurtigt sætte sig ind i de forholdsvis omfangsrige regler for at besætte et kabinet.

Blandt andet skulle han hjælpe Margrethe Vestager med at finde en kvinde som souschef, og hun måtte ikke være fra Danmark.

“Samtidig gik vi efter at finde en, der havde været i et kabinet før, fordi valget af mig var lidt usædvanligt i den forstand, at jeg hverken havde været i et kabinet eller internt i Kommissionen,” fortæller Kim Jørgensen, der til gengæld havde været Danmarks EU-ambassadør de foregående fem år.

Der er kvoter for, hvor mange danskere der må være i en kommissærs kabinet, men det er også her, at det kan komme på tale at kigge rundt for at se, om man via uformelle politiske forhandlinger kan “bytte” sig til at få danskere placeret på andre centrale områder.

Ønsker man for eksempel at få en dansker ind i Ursula von der Leyens kabinet, kan man forsøge at tilbyde stillingen som vicekabinetschef ved den danske kommissær til en tysker.

“Det er ikke noget, den enkelte kommissær nødvendigvis går så meget op i, men Danmark som land går meget op i det,” fortæller Kim Jørgensen.